Udenlandske mænd sigtet for omfattende elektronik-tyverier på Falster
Arkivfoto: Rigspolitiet
.
Fire udenlandske mænd er blevet anholdt i en sag, der trækker tråde til Falster, Nordsjælland og Jylland.
Udlændingekontrolafdelingen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har i samarbejde med Nordjyllands Politi anholdt fire udenlandske mænd, som er blevet sigtet for omfattende tyveri af elektronisk udstyr.
Det oplyser politiet i en pressemeddelelse. De fire mænd blev torsdag anholdt i Børglum i Nordjylland.
De er sigtet for at have begået indbrud på flere adresser i Nordsjælland og på Falster, hvor der blandt andet er stjålet avanceret elektronisk udstyr fra traktorer for et betragteligt beløb.
Indbruddene er sket i perioden fra slutningen af august til slutningen af september i år.
- Efter vores opfattelse har vi her fat i en gruppe af såkaldt omrejsende kriminelle, som systematisk og professionelt har begået indbruddene.
- De er gået efter kostbart, avanceret udstyr fra traktorerne, herunder gps-udstyr, og vi er overbevist om, at det stjålne udstyr var bestemt til at skulle videre til udlandet.
- Efter en betydelig efterforskningsmæssig indsats den seneste måned lykkedes det her til formiddag at anholde de fire mistænkte, og vi skal nu afdække, om de kan sættes i forbindelse med lignende kriminalitet, som er begået i både Silkeborg og Brønderslev.
- Derfor udestår der fortsat en stor efterforskning for at klarlægge de nærmere omstændigheder, siger fungerende politikommissær Christian Nøhr Nielsen fra udlændingekontrolafdelingen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i pressemeddelelsen.
Politiet kan ikke udelukke, at der vil ske flere anholdelser i forbindelse med sagen.
De anholdte skal nu afhøres i sagen, og de forventes fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing, oplyser politiet.
Seneste artikler
Fede overskud og millionløn. Hvor er moralen?
Nu kan du stemme i alle kategorier
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro