Annonce
112

Ukrainer får otte år for tre voldtægter og vidnetrusler

Foruden tre voldtægter er en 34-årig ukrainer dømt for flere forhold om afpresning, vold, bedragerier og tyverier. Et af ofrene for mandens bedragerier var en nonne i Den Russiske Ortodokse Kirkes Kloster på Baagø. Foto: Henning Bagger/arkiv/Ritzau Scanpix

Voldtægterne, som skete i 2016, holdt han skjult for politiet ved at true ofrene på livet, hvis de stod frem.

Gennem ni måneder i 2016 voldtog en 34-årig ukrainsk mand tre kvinder forskellige steder i Danmark.

Det har fredag kostet ham otte års fængsel og udvisning for bestandigt.

Retten i Aarhus kender 34-årige Oleksandr Cherepenko skyldig i yderligere 30 forhold, som indebærer vidnetrusler, vold, afpresning og tyverier.

De tre voldtægter skete mellem marts og december i 2016.

Den første fandt sted i marts eller april i Ikast, hvor han slog kvinden i hovedet med flad hånd for at pacificere hende, så han kunne gennemføre voldtægten.

Da manden havde begået den første voldtægt, slog han til igen kort efter - den 16. maj.

Denne gang på et hotel i København, hvor han var endnu mere voldelig.

Han trak kvinden med ind på sit hotelværelse, hvor han flere gange slog hende i hovedet og på kroppen med knytnæve.

Så trak han kvinden ud på badeværelset, hvor han skubbede hende ned i et badekar, tog kvælertag og spulede hende i ansigtet med bruseren, så hun ikke kunne trække vejret.

Herefter slæbte han kvinden ind på sengen, hvor han voldtog hende.

Den tredje voldtægt skete omkring juleaften i 2016 i Viby ved Aarhus.

Her voldtog han sit tredje offer i en bil på en parkeringsplads ved en losseplads.

Foruden voldtægterne er han også dømt for at true voldtægtsofrene samt en lang række andre kvinder på livet, såfremt de gik til politiet.

Derudover er han dømt for afpresning samt en række tilfælde af vold, bedragerier og tyverier.

Flere af ofrene var ifølge anklageren så bange for manden, at sagens omfang først blev klart, efter at manden blev varetægtsfængslet for et mindre forhold.

I stort set alle forholdene er ofrene kvinder. Også en nonne er blandt ofrene.

I 2015 bedrog han nemlig nonnen i Den Russiske Ortodokse Kirkes Kloster på Bågø, der ligger i Lillebælt.

Nonnen boede i et koldt hus på øen, så han lovede hende en varmekedel i gave.

"Gaven" endte dog i stedet med at koste nonnen over 100.000 kroner.

Han stak nemlig af med 40.000 kroner, som hun havde lånt ham, så han kunne betale for gaven. Efterfølgende fik hun en regning på 67.892 kroner for en varmekedel, som han havde bestilt uden at fortælle firmaet, at det var en gave.

Oleksandr Cherepenko har begået samtlige forbrydelser, mens han ikke havde opholdstilladelse i Danmark.

Manden nægter sig skyldig i alle forhold. Han har derfor anket dommen til frifindelse.

  • Terrorsag ved byretten i Aarhus tilalle
    Foruden tre voldtægter er en 34-årig ukrainer dømt for flere forhold om afpresning, vold, bedragerier og tyverier. Et af ofrene for mandens bedragerier var en nonne i Den Russiske Ortodokse Kirkes Kloster på Baagø. Foto: Henning Bagger/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM