Mercedes totalsmadret efter bilist ville undgå påkørsel af kat.
En bil blev smadret søndag morgen, da der løb en kat ud foran den mandlige bilist. Chaufføren på 39 år fra Øster Ulslev kom kørende ad Højrebyvej, og ud for nr. 66 ville han undvige katten. Bilen kom ud i rabatten og væltede rundt. Bilisten slap fra uheldet uden skader. Historien melder ikke noget om kattens skæbne eller om den var sort.