Vin-hygge udviklede sig: Til sidst måtte en 21-årig på sygehuset
En 21-årig blev sigtet for vold natten til torsdag. Foto: Rigspolitiet
Rigspolitiet
En aften med vin endte med, at en 21-årig blev sigtet for vold, mens en anden 21-årig måtte på sygehuset.
Hvad der formentlig skulle have været en hyggelig aften mellem to 21-årige, udviklede sig.
De mødtes på en adresse i Nykøbing, men efter der ifølge politiet var blevet drukket flere glas vin, ragede de uklar med hinanden. Og det gik så vidt, at den ene slog den anden i ansigtet flere gange med knytnæve.
Derfor troppede politiet op på adressen natten til torsdag klokken 3.35. Den unge slagsbror blev anholdt, sigtet for vold og taget med på stationen, hvor betjente afhørte ham.
Efter afhøringen blev den 21-årige løsladt.
Den anden kom ikke på stationen, men på sygehuset, hvor han blev behandlet for de knubs, han havde pådraget sig.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Tidligere i år var der også problemer med vold i Nykøbing. Her var det en 65-årig, der skubbede en 19-årig gennem en lejlighed og derefter slog ham to gange i ansigtet med knytnæve.
Læs mere her.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde