Annonce
112

VOLDSOM BRAND I LANDEJENDOM: NU ER DEN SLUKKET

Foto: Lars Dalsig
OPDATERET 09.00: Brandfolkene har kæmpet med flammerne hele natten, og først onsdag morgen kort før klokken 9 kunne de pakke sammen og køre hjem.

Video: Presse-fotos.dk

En kraftig brand har natten til onsdag raseret store dele af en landejendom på Ullerslevvej i Avnede på Vestlolland. Branden er kort før klokken 9 helt slukket, og brandfolkene er ved at pakke sammen og køre hjem, fortæller indsatsleder Jens Rasmussen fra Lolland-Falster Brandvæsen.

En ladebygning, som er bygget delvist sammen med stuehuset, er stort set brændt ned, men takket være en stor og effektiv indsats fra brandvæsnets side er det lykkedes at redde stuehuset.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det var beboerne selv, der slog alarm til 112 kort før klokken kvart i et, da de hørte nogle høje knald fra ladebygningen, fortæller indsatsleder Jens Rasmussen fra Lolland-Falster Brandvæsen.

- Ladebygningen var totalt overtændt, da vi ankom, så vi satte med det samme ind med fem strålerør for at redde stuehuset, og så har vi haft tre tankvogne til at køre i pendulfart mellem Halsted og brandstedet for hele tiden at have vand nok.

- Stuehuset er reddet, men har fået en smule røgskader, men ladebygningen er brændt næsten helt ned, og taget er styrtet halvvejs ned i bygningen, så vi fik også fået en kran ud for at fjerne de stålplader, som taget består af, så vi kunne få efterslukket ordentligt, fortæller Jens Rasmussen.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Lars Dalsig

Indsatslederen fortæller videre, at der var flere 11-kilos gasflasker og nogle brændbare væsker i den brændende ladebygning.

- Fire af gasflaskerne nåede at eksplodere i vores opstart af slukningsarbejdet, så vi har kun lavet udvendig slukning. Jeg har ikke turdet sende brandfolk ind i bygningen på grund af eksplosionsfaren, forklarer han.

Der var tre beboere på stedet, en kvinde og to mænd, og den ene af de tre blev så psykisk påvirket af den chokerende hændelse, at vedkommende er blevet kørt på sygehuset, men ifølge indsatslederen er der ingen, som er kommet fysisk til skade ved branden.

- Der gik en time, før vi havde kontrol over branden, og på et tidspunkt var vi oppe på at bruge cirka 2.000 liter vand i minuttet, fortæller indsatslederen.

I alt brugte man cirka 130.000 liter vand til slukningsarbejdet, og afslutningsvis har man dækket den brændte bygning til med skum for at forhindre, at ilden blusser op igen.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Lars Dalsig

Udover indsatslederen har flere brandfolk fra Nakskov deltaget i slukningsarbejdet med en brandsprøjte og tre tankvogne. Den ene af tankvognene kunne man dog sende hjem igen først på morgenen. Desuden deltog Lolland-Falster Brandvæsens frivillige fra Maribo med en lysvogn til at oplyse stedet og en kompressorvogn til at fylde ilt på brandfolkenes flasker.

Ifølge Jens Rasmussen er der et pillefyr i den nedbrændte ladebygning, men om branden er startet der eller et andet sted i bygningen, vides endnu ikke.

Derudover var der også halm og to paller med træpiller. Træpillerne er blevet flammernes bytte, og halmen er delvist brændt.

Ifølge Folketidendes oplysninger har stuehuset, som det altså lykkedes at redde, for år tilbage været kommunekontor.

Inklusive den efterfølgende rengøring af udstyr var brandfolkene i aktion i ni timer.

Skadeservice har efterfølgende fået genetableret strømmen til stuehuset, så  beboerne vil kunne rykke ind igen, når man har fundet en alternativ varmekilde, da det førnævnte pillefyr ikke kan bruges efter branden.

Jens Rasmussen oplyser, at hvis branden skulle blusse op igen, er der ikke fare for, at den spreder sig til stuehuset.

Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Pressefotos-dk
  • Foto: Lars Dalsig
  • Foto: Lars Dalsig
  • Foto: Lars Dalsig
  • Foto: Presse-fotos.dk
  • Foto: Presse-fotos.dk
  • Foto: Pressefotos-dk
Annonce
112

Fulde og fartglade bilister stoppet

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier