Brandbilerne kørte både fra Nørre Alslev og Nykøbing tirsdag eftermiddag klokken 12:52, hvor meldingen lød på brand i et landskabsredskab.
Både en sprøjte- og to tankvogne kørte til marken ved Sydmotorvejen udenfor Ønslev.
Og det syn, der mødte brandfolkene var en "fuldstændig overtændt traktor," som indsatsleder i Lolland-Falster Brandvæsen, Brian Midjord Petersen, forklarer det.
Artiklen fortsætter under billedet...
Annonce
En landbrugsmaskine var brudt i brand ved Ørslev på Falster. Foto: Jan Schmidt-XDmediaJan Schmidt-XDmedia
På traktoren var en, som indsatslederen siger, "møgvogn" spændt fast. Og brandvæsenets arbejde bestod i at redde så meget af møgvognen som muligt.
- Den første del, er jeg ret sikker på, er ødelagt, men selve vognen tror jeg nok kunne komme ud at køre igen, vurderer indsatslederen, der også fortæller, at der ikke var nogen risiko for brandspredning, da der ikke var nok vegetation til, at ilden kunne "få rigtig fat."
Skulle skynde sig ud
Der skete ingen personskader, men manden i traktoren skulle tænke hurtigt.
- Han nåede ud, men sagde, at brandspredningen lige pludselig gik stærkt, så han skulle ud i en fart, forklarer Brian Midjord Petersen.
Brandvæsenet forlod marken igen klokken 14. En indsatsleder, en holdleder og syv brandfolk slukkede branden i landbrugskøretøjet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned