Voldsom uge: 17-årig knallerttyv også sigtet for dramatisk knivstikkeri
En hvid Audi forulykkede tirsdag sidste uge, efter bilen aftenen forinden var blevet stjålet. En 17-årig fra Nørreballe er en af de sigtede i sagen, men det er langt fra den eneste sigtelse, han fik den uge. Arkivfoto: Presse-fotos.dk
Presse-fotos.dk
En 17-årig ung mand blev på en uge sigtet for alt fra knallert- og biltyverier til salg af ulovlige stoffer samt knivstikkeri begået mod en jævnaldrende kvinde.
En 17-årig ung mand blev i sidste uge sigtet for knivstikkeri og en række andre kriminelle forhold.
Det hele startede tidligt søndag morgen 2. juni, hvor et vidne ringede til politiet. Flere unge mennesker pillede ved en knallert i Nørregade i Nykøbing, havde vidnet observeret, men da politiet ankom, tog de unge mennesker benene på nakken. Politiet fik standset en 17-årig dreng fra Nørreballe og en jævnaldrende pige fra Nykøbing og sigtede begge for knallerttyveri.
Det var dog ikke den eneste sigtelse, den unge mand fik.
Da politiet visiterede ham, fandt betjentene 100 receptpligtige piller og 30 gram hash. Derfor sigtede de ham også for salg af ulovlige stoffer.
Det mystiske uheld
Dagen efter var den 17-årige angiveligt på færde igen. Sammen med en 17-årig fra københavnsområdet forsøgte han ifølge politiet at stjæle tre knallerter ved Merkurs Plads i Nykøbing. Og så blev den unge mand fra Nørreballe sigtet for det samme forseelse for anden gang på under halvandet døgn.
Nu skulle man tro, at den 17-årige havde haft nok kontakt med politiet.
Men nej.
Læs også: 17-årige anholdt: Forsøgte at stjæle tre knallerter fra skole-område
Allerede samme aften var han del af den "personkreds," der både stjal en bil i Nykøbing og en i Eskilstrup, forklarer Bo von Würden, efterforskningsleder ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
En af bilerne var tirsdag morgen involveret i et mystisk færdselsuheld. Den hvide Audi fra Eskilstrup forulykkede og blev efterladt på Sydmotorvejen. Føreren var ingen steder at finde.
Samme morgen fandt politiet så Nykøbing-bilen i Nørreballe. Og i den sad fire personer: to 17-årige drenge, en 17-årig pige og en 18-årig mand.
Pigen var ifølge Bo von Würden den samme, som var sigtet for knallerttyveriet, og en af de 17-årige var den unge mand fra Nørreballe med knallerttyverierne og sigtelsen for salg af ulovlige stoffer, fortæller Bo von Würden.
Knivstikkeriet i Nykøbing
Natten til onsdag blev en 17-årig pige stukket ned ved Vestensborg Kollegium på Stubbekøbingvej i Nykøbing. En lægehelikopter fløj hende til Rigshospitalet, men onsdag morgen meldte politiet ud, at hun var uden for livsfare.
Læs også: Politi bekræfter: Sammenhæng mellem mystisk biluheld og knivstikkeri
Onsdag blev to 17-årige drenge og en 18-årig mand varetægtsfængslet frem til 1. juli. En af de 17-årige var den samme person, der i løbet af ugen var blevet sigtet for knallert- og biltyverierne samt ulovligt salg af stoffer.
Den 17-årige pige, som blev sigtet for knallert- og biltyverierne, er ikke den samme 17-årige, der natten til onsdag blev stukket ned med kniv, fortæller Bo von Würden.
Seneste artikler
Tynd og ulykkelig: Zira har været væk i 25 dage
Sårbar kvinde mistede formue til lollandsk advokat
Slutter tre dage af med togbusser
Lokal lottospiller vinder 10 millioner
Lynnedslag i landejendom
Mest læste artikler
Hedebølgen er over Sydhavsøerne
Ulovligt hotel: Kommunen fandt 52 sengepladser i enfamiliehus
Lynnedslag i landejendom
Medie: Ny rockerboss har lokale rødder
Gård til salg for svimlende millionbeløb