Annonce
Lolland

Lottogevinst på Lolland på 10 millioner holdes hemmelig

Arkivfoto Foto: Danske Spil

- Børnene får ikke at vide, at jeg har vundet 10 millioner. Jobbet beholder jeg, men måske skal vi have nye møbler.

En mand i fyrrerne fra Lolland vandt 19. maj hele 10 millioner i Lotto.
Kuponen var købt på nettet i forbindelse med et abonnement hos Danske Spil og faktisk gik der halvanden uge, inden manden opdagede han var blevet mangemillionær.

- Jeg har jo netop oprettet et abonnement, så jeg slipper for at tjekke tal og holde øje med kuponer. Og så sker det enten værre eller bedre, at jeg ikke har fået den opdateret. Det er først halvanden uge efter, da jeg står til et medarbejder-arrangement, at Danske Spil får fat i mig. Eller det vil sige, jeg tror jo, der er nogen, der tager pis på mig, da hun siger i telefonen, at jeg er vinder af 10 millioner kroner, siger den heldige vinder til Danske Spil.

Ifølge Danske Spil fortsatte manden derfor med at hygge sig sammen med sine kollegaer og slår egentlig tanken ude af hovedet. Men da han kommer hjem, kan han alligevel ikke dy sig for logge ind og tjekke sin profil.
Og først der gik det op for ham, at havde vundet de mange penge.

- Jeg har altid spillet og tippede også, da jeg var yngre. Forleden regnede jeg ud, at jeg nok havde brugt 70.000 i tidens løb på Lotto. Men det har jo så godt kunnet betale sig, siger han med et grin til Dansk Spil.

Manden, der bor sammen med sin kæreste og deres sammenbragte børn, har ikke umiddelbart bestemt sig for, hvad pengene skal gå til. Faktisk er han ikke meget for at bruge penge i al almindelighed.

- Jeg er bare ikke typen, der går ud og køber noget, bare fordi jeg kan. Min kæreste skælder mig nærmest ud fordi, jeg bruger så få penge på for eksempel tøj.

- Men vi flyttede sammen for nylig og tog ligesom bare de møbler med fra hver vores hjem, der fungerede. Så jeg tror, vi skal ud og købe nogle nye nu, så vi kan få følelsen af at have et fælles hjem. Og så overvejer jeg, om vi skal indfri vores lån i huset. Men kun hvis det kan betale sig, lyder det.

Manden, som ikke ønsker at fortælle, hvor i Lolland Kommune han og familien bor, vil ikke fortælle sine børn om gevinsten, da han har besluttet kun at dele oplysningen med sin kæreste og sin bankrådgiver.

- Vi har ligesom bare bestemt, at vi holder det meget tæt, da jeg ikke orker sådan noget misundelses-noget. Det er egentlig for børnenes egen skyld, at vi ikke fortæller dem det, da det kan være svært at holde på sådan en hemmelighed. Så de har foreløbig fået en god gave uden at vide hvorfor.

Den store gevinst kommer heller ikke til at betyde ændringer i mandens arbejdsliv.

- 10 millioner kroner er jo ikke nok til, at man bare siger jobbet op og sætter sig ned på sin flade. Eller rejser verden rundt resten af sit liv. Men det giver jo en mulighed for, at man, når man nærmer sig 60 år, selv kan bestemme, om man vil blive ved med at arbejde. Og så har man en mulighed for at hjælpe sine børn, når de bliver voksne. Det giver en dejlig frihed og ro, siger den heldige vinder.

  • Arkivfoto Foto: Danske Spil
Annonce
Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Annonce
Annonce
112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Annonce
Annonce
Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen