Den romantiske vampyrfilm "The Twilight Saga: New Moon" har effektivt sat tænderne i biografgængere verden over. Særligt i hjemlandet USA, hvor billetindtjeningen i premiereweekenden rundede, hvad der svarer til over 700 millioner danske kroner. Det er en fordobling i forhold til billetsalget til den første film i serien "Twilight".
Det relativt ubeskrevne produktionsselskab Summit Entertainment, der står bag filmen, kan fortælle, at filmens publikum udgøres af 80 procent kvinder og 50 procent er under 21 år.
- I de seneste par år er det unge kvindelige publikum begyndt at styre markedet. Når den gruppe beslutter sig for, at en film er tiden værd, er modstand forgæves, siger distributionschef Richie Fay fra Summit Entertainment ifølge The New York Times.
Med det bemærkelsesværdige billetsalg kommer "New Moon" ind på en tredjeplads på listen over film, der har solgt flest billetter den første weekend. Sidste års Batman-film "The Dark Knight" og "Spider-Man 3" kom henholdsvis 90 og 60 millioner kroner bedre fra start end "New Moon", men kostede samtidig fire og fem gange så mange penge at lave.
Vampyrsagaen er baseret på forfatterinden Stephenie Meyers bøger, og den tredje film, der har titlen "Eclipse", forventes at være i biograferne næste sommer.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde