Barack Obama står over for et møde med Apples karismatiske topchef, administrerende direktør Steve Jobs. De to skal mødes torsdag i San Francisco for at diskutere teknologiens rolle i fremtiden, oplyser Det Hvide Hus.
Obama, der besøger Californien som led i Demokraternes valgkamp frem mod midtvejsvalget den 2. november, vil tale med Jobs om "økonomi, innovation og teknologiundervisning", siger talsmand for Det Hvide Hus, Robert Gibbs.
Gibbs fortalte journalister om bord på præsidentens fly, Air Force One, at mødet mellem de to kommer til at vare omkring 45 minutter, og at Obama sidst mødtes med Jobs i forbindelse med sin valgkamp i 2008.
Mødet mellem Steve Jobs og Obama kommer dagen efter, at Jobs præsenterede det sidste nye produkt fra Apple-koncernen, en ny version af computeren MacBook Air.
Det forventes, at Obama torsdag ligeledes deltager i en pengeindsamling til fordel for Demokraterne, som bliver afholdt af Googles vicedirektør Marissa. Mayer
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nykøbing FC sejrer i Vanløse
Cirkusdirektrice Hanne Berdino er død - 81 år
Lolland-Falsters biskop er en del af flertal: Vil have ny placering af store bededag
Millionbesparelse er imod loven: Borgernes vel eller politikernes ønsker
Plejefar nægter overgreb: - Det var upassende kontakt
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned