Søren Hansen var blandt de golfspillere, der bedst forstod at tackle naturens kræfter på andendagen af European Tour-turneringen Malaysian Open. Danskeren rykkede med sin runde på 67 slag op fra en rangering som nummer 29 til den tredjeplads, som han besatte, da spillet blev afbrudt på grund af mørke.
Hansen spillede sin runde om formiddagen og havde derfor ingen problemer med mørket. Derimod var varmen ret ekstrem og nåede op på 35 grader samtidig med, at luftfugtigheden rundede 75 procent. Det blev for meget for inderen Jyoti Randhawa og argentineren Rafa Echenique, der udgik.
Senere på dagen var det til gengæld stormvejr og torden, der drillede arrangørerne og spillerne, og som også var indirekte årsag til, at anden runde ikke blev spillet færdig på grund af afbrydelser undervejs.
Turneringen føres af thailænderen Kiradech Aphibarnrat, der har brugt to slag færre end Søren Hansen. Blandt de øvrige danskere ligger Søren Kjeldsen på en delt 15.-plads, mens Thomas Bjørn faldt lidt tilbage og nu ligger på 23.-pladsen. Mark F. Haastrup ser også ud til at klare cuttet, men han mangler stadig at spille syv huller.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned