Annonce
Bolig og livsstil

Bær, løg og majs: Spis efter sæson

De nye, friske gulerødder skal opbevares i køleskabet uden top, så holder de i to-tre uger. Foto: www.colourbox.com/Free

Kartofler, majs, bær, løg og sommerrødder. Både haven og naturen bugner med lækkerier her i juli. Så spis råvarer, der er i sæson, og få masser af smag.

Når råvarer er i sæson, så smager de bedst.

Derfor er der god ræson i at spise af jorden, mens det hele topper, siger lektor og underviser Helle Brønnum Carlsen, der sammen med sin datter har skrevet madbogen "Sæson".

- Når vi er så sæsonpræget et land, som vi er, så er det jo nu, vi skal spise jordens fedme, og om vinteren kan vi spise sul, siger hun.

Sammen med kokken Louisa Lorang giver hun her sine bud på, hvad du skal spise lige nu.

- Selv om man godt kan få majs på andre tider af året, så er det nu, de er i sæson, og de er bare så gode, siger Louisa Lorang.

Hun anbefaler danske majs både kogte, rå og grillede.

- Men vil du pifte en kogt eller grillet majs lidt op, så kan du komme noget chili og pecorino-ost på, siger Louisa Lorang.

Det næste er brombær. De vilde brombær er i sæson fra juli til oktober, så man kan selv sanke dem i en skov eller købe sig til dem.

- De smager bare fantastisk, siger kokken, der bruger brombær til alle typer måltider og som sirup til drinks.

Lektor i madkundskab ved Københavns Professionshøjskole Helle Brønnum Carlsen peger også på bær, som noget du skal have på tallerkenen i disse dage.

- Sommer er lig med bær, og efterår er lig med kernefrugt. Lige nu er der solbær, stikkelsbær og brombær og lidt senere kommer efterårshindbærrene, siger hun.

- Alle bærerne er gode til morgenmad. Man kan også lave kompot af dem, og brug gerne lidt sukker eller honning til de lidt syrlige af dem. Spis det på din mysli, yoghurt eller på en bolle, siger Helle Brønnum Carlsen.

Ellers kan man lave en mørdej med knuste makroner og solbær.

- Ind i ovnen med det, så bliver det lækkert svampet, og smager både sødt og syrligt. Servér lidt is til, anbefaler Helle Brønnum Carlsen.

Stikkelsbærrene kan også bruges i desserter som trifli og de engelske fools, som er bær blandet med flødeskum, men også til kylling og fisk.

- Stikkelsbær er både faste og syrlige, så de er gode i salater eller i skiver oven på pandestegt lange eller kulmule i stedet for citron, siger Helle Brønnum Carlsen.

Hun foreslår også, at man får fat i nogle nye rødder - såsom nogle fine spæde gulerødder.

- De skal skylles grundigt og ikke skrælles. Skær det meste af den grønne top af, og rist dem i ovnen eller på panden med olivenolie, lidt smør, masser af timian og revet citronskræl.

Men det bedste lige nu er ifølge Helle Brønnum Carlsen sommerrødbeder.

- De skal koge 20 minutter, så bliver de bidfaste og søde, og de smager overhovedet ikke jordslået. Jeg hælder lidt dild, citron og olivenolie over. Eller vender dem med en tyk yoghurt med noget purløg og mynte i.

Også sommerløgene med de grønne toppe er i sæson, så tilbered dem helt simpelt i ovnen eller på grillen.

Som det sidste peger Helle Brønnum Carlsen på den klassiske danske sommerspise - kartoflen.

- Lige nu er vi der, hvor kartoflerne mødes - de tidlige sorter og de sene sorter. Nu kommer de sene kartofler, som er rigtig lækre, der er mindre vand i dem, og de er bidfaste, siger hun og anbefaler sorten hansa.

- De kan skrabes, lige når de er kommet op af jorden, så kog dem med seks gram salt per liter. Det er meget vigtigt for, at de får den unikke smag, siger Helle Brønnum Carlsen.

Vil man eksperimentere lidt, så kan man koge kartoflerne med løvstikke eller med muslingebouillon, hvis det skal være lidt luksusagtigt.

Fakta: Grønt i sommersæson

- Solbær, brombær, stikkelsbær.

- Rabarber og hyben.

- Sommerløg, sommerrødbeder og nye rødder.

- Kartofler og majs.

Kilder: Louisa Lorang, Helle Brønnum Carlsen.

/ritzau fokus/

  • Gulerødder
    De nye, friske gulerødder skal opbevares i køleskabet uden top, så holder de i to-tre uger. Foto: www.colourbox.com/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM