Annonce
Bolig og livsstil

Bille August: Mine film er som terapi for mig

Bille August ses her med hovedrolleindehaverne i "Lykke-Per", Katrine Greis-Rosenthal og Esben Smed. Foto: Jens Astrup/Ritzau Scanpix

Det er otte år siden, Bille August begyndte at forme idéen om at filmatisere romanen "Lykke-Per".

Det er en af Danmarks mest anerkendte romaner, Bille August har givet sig i kast med i filmatiseringen af historien om "Lykke-Per", men for den 69-årige instruktør, er det en film, han har drømt om at lave i årevis.

- Jeg begyndte at tænke på det for otte år siden, hvordan kunne man få det gennemført, og hvordan knækker man lige koden i fortællingen og gør den til et filmisk værk?, siger Bille August.

Han sidder ved sit køkkenbord i villaen i Hellerup. Det er to dage siden, "Lykke-Per" blev vist ved en gallapremiere i Imperial-biografen i København, og Bille August kunne mærke den forløsning, der naturligt kommer, når et værk, man har arbejdet på så længe, endelig står færdigt.

Men arbejdet med filmen har undervejs også forløst noget i Bille August. For i "Lykke-Per" kan han genkende det svære forhold til faren - Pers frygt for at gentage sine forældres fejl og oprøret.

- Alle film, jeg laver, er forskningsprojekter for mig, og sådan har det også været med "Lykke-Per", fortæller Bille August.

For ham er filmene en mulighed for at dykke ned i de ting, der optager ham.

- Det er jo det, der er så vidunderligt. Ofte beskæftiger jeg mig med noget, som er 100 procent relevant for mig, og jeg bilder mig ind, at det så også kan gøres relevant for publikum, siger han.

- Arbejdet bliver en slags terapi, og på den måde er jeg utroligt privilegeret, siger instruktøren.

Når han tænker tilbage, har det været sådan med de fleste af de film, han står bag.

- For tre-fire film siden lavede jeg "Stille Hjerte" om en alvorligt syg kvinde, der beslutter at tage sit eget liv for at bevare sin værdighed. Og der var jeg nødt til at tænke meget over, hvordan jeg selv ville have det i sådan en situation.

- Hver eneste af mine film har lært mig utroligt meget, og det er det, der gør det så sjovt. Jeg tror aldrig, jeg holder op med at lave film, siger Bille August.

I denne film er det især far-søn-relationen, Bille August har funderet over. "Lykke-Per" - eller Peter Andreas Sidenius, som han retteligt hedder - vokser op under strenge forhold med forældre, der aldrig viser ham kærlighed.

- Jeg havde selv en barsk barndom og et svært forhold til min far. Jeg har været igennem noget af det samme, som Per føler, og det minder mig om min fars lænker og den ærgerrighed, jeg havde for at bryde ud af dem og lave mine egne projekter, siger Bille August.

Da han selv blev far første gang, gik han til psykolog for at redde sig selv fra at begå de samme fejl over for sønnen Anders, som hans far havde begået over for ham.

- Jeg kunne mærke, at jeg sagde replikker til min søn, som kom direkte fra min far. Og jeg ville ikke have, at mine børn skulle igennem det samme som jeg, forklarer Bille August.

I dag har han og Anders August et godt forhold - så godt, at de faktisk har skrevet manuskriptet til "Lykke-Per" sammen.

Det har været en spændende proces at skulle overføre den 120 år gamle roman på ikke mindre end 818 sider til det store lærred.

- Når man skal overføre et litterært værk til et filmmanuskript, som jo har et helt andet sprog og en udtryksform og frem for alt er mere koncentreret, så skal man beslutte, hvad der er historien i historien, forklarer Bille August.

- Når man har taget den beslutning, må man ekskludere alt det, der ikke hører under den præmis, man nu har valgt. På den måde vil det altid blive ens egen fortolkning. Men hvis man ikke gør det, så mener jeg ikke, man gør originalværket en tjeneste - faktisk tværtimod, siger han.

Det har taget mange gennemskrivninger og frasorteringer at nå frem til det værk, der torsdag har premiere i landets biografer.

Men Bille August har også lagt nogle ting til historien. Flere af scenerne har han digtet frit.

- Man gør romanen en tjeneste ved at lade filmen tale på filmens præmisser. Man skal ikke sidde med romanen som facitliste, man skal se filmen som noget selvstændigt, siger han.

"Lykke-Per" har premiere torsdag den 30. august.

  • Disse tre film er med i opløbet om at blive dansk oscarkandidat
    Bille August ses her med hovedrolleindehaverne i "Lykke-Per", Katrine Greis-Rosenthal og Esben Smed. Foto: Jens Astrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Guldborgsund

Helt unik ejendom til salg: Nu kan den blive din

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Helt unik ejendom til salg: Nu kan den blive din

Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Lolland

Lukker efter akut behov: Sikkerheden skal være i orden

Lokal nyt

TV 2 gir lov til alle: Nu kan der være fodboldbrag på alle barer

Guldborgsund

Hun gik ind i kampen for at redde zoo - men Camilla jubler ikke over redning

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster