Annonce
Bolig og livsstil

Birgitte Hjort: Kvindelig kamæleon på eventyr

Den danske skuespillerindes karriere har bragt hende vidt omkring. Nu indtager hun rollen som seksuel frigjort dansker i ny HBO-serie.

Vi kender hende som karriererytteren Katrine Fønsmark i "Borgen", maler-hustru i "Marie Krøyer", vildling i verdenssuccesen "Game of Thrones" og top-karikeret tysker i teenkomedien "Pitch Perfect II".

Skuespillerinden Birgitte Hjort Sørensen har været vidt omkring, og det er ganske bevidst.

- Det har altid været min ambition og mit håb, at jeg kunne få lov at portrættere en masse forskellige kvinderoller, for det er det, jeg synes er sjovt. Derfor har jeg også så vidt muligt prøvet at træffe valg, hvor jeg laver noget, jeg ikke har lavet før, siger skuespillerinden.

- Men der er jo ikke frit valg, det er få, der har det, så det er også noget med at se mulighederne i det, der kommer ens vej. For eksempel lavede jeg "Pitch Perfect II", og det er noget, jeg aldrig ville have opsøgt selv. Det var slet ikke en del af mit univers, siger skuespillerinden, der endte med at få enorm stor glæde af rollen.

Alligevel er det især rollen som Katrine Fønsmark i Borgen, som hun ser som springbrættet til sin succes. En succes, der nu kulminerer i en rolle i HBO-serien "Vinyl", der blandt andet har Martin Scorsese og Mick Jagger bag kameraet.

- Vi har virkelig nydt godt af, at der har været så stor fokus på de danske tv-serier ude i verden. Det er jo næsten lige meget hvem, jeg møder, så elsker de "Borgen" og synes, den er så fantastisk. Men kan godt nogle gange tænke "Hvorfor? I laver selv så meget, der er pissefedt."

- Men jeg tror, jeg efterhånden har opdaget, at de ser nogle kvaliteter i det, vi tager for givet. For eksempel at vi, fordi vi ikke har de store budgetter, fokuserer meget mere på historierne mellem karaktererne, fortæller Birgitte Hjort Sørensen.

I "Vinyl", der foregår i 1970'erne i musik- og festmiljøet i New York, indtager hun rollen som seksuelt frigjort kvinde - en rolle, man som nordeuropæisk skuespillerinde ofte bliver præsenteret for, afslører hun.

- Jeg har oplevet nogle gange, at dem, der skriver materialet og manuskripterne, har en idé om, hvordan danske kvinder er. Det er noget med seksuel frigjorthed, især på den tid. Jeg griner altid lidt af det, men vi er altså lidt mere lige ud af posen her hjemme, især når det kommer til nøgenhed, siger hun og forklarer om sin rolle:

- Ingrid er rejst ud i verden, fordi hun ikke følte sig godt tilpas i Danmark. Det gør hun i New York, hvor hun hænger ud med Andy Warhol og hele hans slæng. Hun tror meget på personlig frihed og kvindesagen. Hun er er grænsesøgende på en anden måde, end jeg selv er det, hun lader sig ikke holde tilbage af konventioner, siger skuespillerinden, der er grunden til, at Ingrid i serien endte med at være dansk.

- Da jeg gik til casting på rollen hed det bare, at hun var europæer, men jeg er stolt over, at de gjorde hende til min nationalitet, siger hun.

"Vinyl" har premiere på HBO Nordic den 15. februar.

Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Lægehus lukker

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer