Annonce
Bolig og livsstil

Danske skuespillere er bedste venner: Det startede med en 12-timers bytur

Pilou Asbæk og Johannes Lassen spiller sammen i filmen "Skytsenglen". Det er langt fra første gang, de spiller sammen. Foto: Nikola Predovic/Free

Det begyndte med en tur i Fætter BR og endte i et venskab for livet for Pilou Asbæk og Johannes Lassen.

Pilou Asbæk og Johannes Lassen kan lige om lidt ses som kolleger og venner i filmen "Skytsenglen", og for de to danske skuespillere har det ikke været svært at leve sig ind i rollerne.

Siden de begge søgte ind på Teaterskolen i 2003, har de nemlig haft et tæt venskab. For Johannes Lassen var det første møde med Pilou Asbæk skelsættende.

- Det var i Odense, og Pilou havde ikke forstået, at optagelsesprøven foregik over fire dage, så han havde kun det samme sæt tøj og boede i sin mors bil.

- Til sidst var jeg nødt til at sige til ham, at han måtte købe sig en t-shirt og tage et bad, for han lugtede helt vildt. Folk gad ikke lave parøvelser med ham, fortæller Johannes Lassen med et grin.

Han husker tydeligt, hvordan venskabet derfra foldede sig ud mellem de to spirende talenter.

- Vi havde brugt et halvt år på at læse op til den her prøve, og der var en helt vild energi, de dage den stod på, forklarer han.

- Den næstsidste eftermiddag kiggede vi på hinanden og blev enige om, at vi skulle gå ud og drikke en øl. Så gik vi i Fætter BR og købte raflebægere og satte os ind på en bodega, forklarer han.

Det viste sig, at de havde meget at tale om. Så meget, at de helt glemte at holde øje med tiden, fortæller Pilou Asbæk.

- Det resulterede i en 12 timer lang bytur. Klokken halv seks om morgenen gik Johannes hjem, fordi han var på morgenholdet, så han skulle møde klokken syv.

- Der kunne jeg heldigvis tage tilbage på hotellet og kaste op. Han havde jo tvunget mig til at booke et hotel, fordi jeg stank sådan efter at have sovet i mine forældres bil de første par dage, siger stjerneskuespilleren og griner.

Således blev venskabet støbt.

- Selv om vi tog prøven seriøst, så havde vi også lidt det samme livssyn. Det skal også være sjovt. Og det grundlagde ligesom vores venskab, fortæller Johannes Lassen, der fik adgangsbilletten til den eftertragtede teaterskole, mens Pilou Asbæk først kom ind året efter.

Siden har de begge medvirket i både film og tv-serier - blandt andet har de spillet sammen i DR-serien "1864".

De senere år har Pilou Asbæk fokuseret på sin udenlandske karriere - noget, han har fået hjælp til af Johannes Lassen.

- Da Pilou fik "Ghost In a Shell", hjalp jeg ham med at øve ved at spille Scarlett Johanssons rolle i hans casting. Så sad jeg der og flirtede med ham, fortæller Johannes Lassen.

- Johannes har spillet både Scarlett Johansson og Jennifer Lawrence og Kirsten Dunst, medgiver Pilou Asbæk.

Johannes Lassen har dog i den grad også fået forfinet sit skuespil, og for nylig modtog han den prestigefyldte Guldnymfe ved tv-festivalen i Monaco for sin rolle i serien "Gidseltagningen".

De to venner mener, at lysten til at bakke hinanden op er noget, der er kendetegnende for deres generation af skuespillere.

- Vi har altid gerne villet hjælpe hinanden. Da vi lavede "1864", sagde Søren Malling faktisk, at det var noget af det, han misunder vores generation.

- Vi vil gerne gøre hinanden bedre, og vi har ikke rundsave på albuerne, som jeg fornemmer, at der har været på nogle af dem i den ældre generation, fortæller Pilou Asbæk, der nyder at få lov at spille sammen med sin gode ven i "Skytsenglen".

- Vi klikkede bare dengang, og nu har vi kendt hinanden i 15 år. Det er vidunderligt at få lov at arbejde sammen, for man har en støtte, siger han.

"Skytsenglen", der er baseret på den sande historie om det såkaldte Hypnosemord i København, har premiere den 28. juni.

  • PILOU
    Pilou Asbæk og Johannes Lassen spiller sammen i filmen "Skytsenglen". Det er langt fra første gang, de spiller sammen. Foto: Nikola Predovic/Free
Annonce
Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Guldborgsund

Helt unik ejendom til salg: Nu kan den blive din

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Helt unik ejendom til salg: Nu kan den blive din

Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Lolland

Lukker efter akut behov: Sikkerheden skal være i orden

Lokal nyt

TV 2 gir lov til alle: Nu kan der være fodboldbrag på alle barer

Guldborgsund

Hun gik ind i kampen for at redde zoo - men Camilla jubler ikke over redning

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya