Annonce
Bolig og livsstil

Det skal du gøre før du kaster dig ud i investering

Før man investerer, bør man have, hvad der svarer til to-tre månedslønninger stående på en opsparingskonto, så der altid er penge til at betale, hvis både vaskemaskinen og bilen går i stykker samtidig, råder seniorøkonom. Foto: Colourbox/Free

Overvejer du at sætte nogle af dine penge i aktier? Her er tre ting, du bør sætte flueben ved, før du går i gang.

Føler du dig snydt, når banken kvitterer med minimale indlånsrenter for at have opsparingen stående hos dem?

Så kan investering være en måde at få pengene til at blive til flere.

Man skal dog ikke bare kaste sig hovedkuls ud i aktieinvestering. I hvert fald ikke før man har gjort sig tre vigtige overvejelser, fortæller Morten Bruun Pedersen.

- Det første, man skal gøre, er at overveje, om man har noget dyr gæld - forbrugsgæld for eksempel. Så skal man se på, om det så kunne være en god idé at få bragt den gæld ned, inden man begynder at investere, siger Morten Bruun Pedersen og uddyber:

- For hvis renten der er syv-otte-ti procent, så er det trods alt også et godt afkast, man kan få der ved at spare nogle omkostninger.

Det næste man skal se på, er at sikre sig, at man har en buffer stående i likvide midler. Det vil sige, at man ikke bare skal tømme opsparingskontoen og binde pengene i aktier.

- Min anbefaling er, at have hvad der svarer til to-tre månedslønninger stående, og så kan man begynde at overveje at investere derfra, siger Morten Bruun Pedersen.

- For hvis man kommer ud for nogle uforudsete udgifter, så er det dumt, hvis man skal ud at låne penge for at klare den. Hvis nu vaskemaskinen og bilen bryder sammen samtidig, tilføjer han.

Selv om man kan synes, at man har adgang til pengene, selv om de står i aktier, så bør man ikke hæve pengene i tide og utide, råder Morten Bruun Pedersen.

Man risikerer nemlig, at man har brug for pengene, når markedet er nede. I den periode er ens penge så at sige mindre værd, og det er derfor en dårlig idé at indkassere pengene for sine aktier.

Derfor bør man have en buffer stående, så man kun trækker penge ud, når markedet er oppe, og man får mere ud af sine penge.

Den sidste vigtige overvejelse er ifølge Morten Bruun Pedersen, om man kan tåle at miste det - eller i hvert fald dele af det - man investerer. For selv om markedet historisk altid er gået opad på den lange bane, så er der ingen garantier i aktieinvestering.

- Hvis man skal ud at have et større afkast, end det man får på bankbogen, så er du også nødt til at løbe en større risiko, siger Morten Bruun Pedersen.

Den største risiko er dog, at man står og skal bruge pengene, når aktiemarkedet er nede.

- Der kan man være uheldig at blive fanget på det forkerte ben. Det kan sagtens blive indhentet, men hvis du står og skal bruge pengene lige nu, kan det blive problematisk. Så kan det blive dyrt, siger han og tilføjer:

- Derfor er det rart at have luft i økonomien. Så kan du lade din investering være.

Fakta: Tre tip til at komme i gang

- Sæt dig ind i det grundlæggende, inden du kaster dig ud i investering. Du kan blive klogere ved at læse med hos eksempelvis Morningstar, Forbrugerrådet Tænks investeringsguide eller hos Dansk Aktionærforening.

- Læg en fast strategi, og hold dig til den. Så undgår du at blive grebet af stemningen eller udviklingen fra dag til dag og måske påtage dig en større risiko, end du havde tænkt.

- En god start kan være passiv investering. Det kan være investering i indeks - eksempelvis det danske C25-indeks - hvor ens investering følger udviklingen i alle de største virksomheder. Det kan også være en investering i en investeringsforening, hvor man køber sig til en del af deres store portefølje, men ikke selv ejer enkeltaktier.

Kilder: Morten Bruun Pedersen, Leonhardt Pihl.

/ritzau fokus/

  • Ungt par diskuterer penge papirer regning
    Før man investerer, bør man have, hvad der svarer til to-tre månedslønninger stående på en opsparingskonto, så der altid er penge til at betale, hvis både vaskemaskinen og bilen går i stykker samtidig, råder seniorøkonom. Foto: Colourbox/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det