Annonce
Bolig og livsstil

Det skal du overveje når du køber ny grill

Risten skal have en vis tykkelse for at kunne afgive nok varme til at give de karakteristiske grillstriber. Foto: Free/Colourbox

Overvej faktorer som hygiejne, holdbarhed og hurtighed, når du skal købe ny grill.

Det er ikke bare et spørgsmål om, hvorvidt man sværger til gas eller kul, når der skal indkøbes ny grill til de lange sommeraftener på terrassen.

Hygiejne, holdbarhed og hurtighed er også nogle af de faktorer, du bør have med i overvejelserne.

Holdbarheden handler om, hvilke materialer grillens dele er lavet af.

- Kan de ruste, er de beskyttet af en form for emalje, eller er det rustfrit stål? Det er væsentligt, fordi de fleste grill står ude, og en ting, der kan ruste, vil forgå relativt hurtigt, fortæller Ole Vedsted-Jakobsen, som er fagekspert hos Bolius.

Overvej også, om risten passer til jeres behov. Der kan nemlig være stor forskel på grillriste.

- Vil man gerne have den typiske stribede markering af, at noget har været grillet, så er det vigtigt, at grillristen har en tykkelse, så den kan indeholde noget varme, siger Ole Vedsted-Jakobsen.

Når man griller, varmer man nemlig grillristen op, og så afgiver den varmen, der giver grillmarkeringen. Derfor er tykkelsen på risten afgørende for, om man får den effekt, forklarer fageksperten.

Det har også betydning, hvilket materiale risten er lavet af.

- Er det rustfrit stål, er det nemmere at vedligeholde end jern eller forkromet jern. Hvis risten ruster, er den nemlig svær at gøre ren. Til gengæld er rustfrit stål ikke lige så godt til at holde på og lede varmen, siger Ole Vedsted-Jakobsen.

Vægter man hurtighed højest og er på udkig efter en let hverdagsgrill, er det gasgrillen, der bør stå øverst på ønskelisten. Der kan man nemlig grille med det samme, uden at man først skal varme kul op, og man kan let regulere temperaturen.

Nogle sværger dog til kulgrillen for at få den grillede smag, forklarer Ole Vedsted-Jakobsen.

- Der er den faktuelle forskel, at temperaturen ved en kulgrill bliver noget højere end ved en gasgrill. Til gengæld er en gasgrill meget hurtigere og nemmere at starte, siger han.

Det er oftest dyrere at købe en gasgrill end en kulgrill. Til gengæld kan der være penge at spare i det lange løb ved at grille med gas kontra briketter, anslår Ole Vedsted-Jakobsen.

Johnny Larsen driver hjemmesiden grillguru.dk, og han fortæller, at det nyeste på markedet er den keramiske grill, som er god til at lave "low and slow" - det vil sige amerikansk sydstatsmad som pulled pork.

Han og andre grillnørder har kastet sig over træpillegrillen, som kører på træpiller. Han mener, at den kombinerer det bedste fra kul- og gasgrill.

- Du afbrænder naturligt træ og får bålsmagen - kombineret med at kunne styre temperaturen som på en gasgrill. Så den er lige så let at betjene som din ovn, fortæller Johnny Larsen.

Når grillen er brugt og grillmaden spist, er der den knap så underholdende del tilbage: rengøringen. Her skal der lidt mere knofedt til at rengøre gasgrillen.

- En gasgrill samler utrolig meget fedt, for det bliver ikke brændt af og desinficeret på samme måde som i en kulgrill, fortæller Ole Vedsted-Jakobsen.

Der sidder ofte fedtrester tilbage i gasgrillen, og det gør det mindre hygiejnisk at grille, hvis man ikke får den gjort ordentligt ren, tilføjer Ole Vedsted-Jakobsen.

Fakta: Gør risten ren

- Brug en stiv stålbørste til at gøre risten ren. For at gøre rengøringsarbejdet lettere kan stålbørsten monteres på en bore- eller skruemaskine.

- Fjern risten fra grillen, før du begynder rengøringen, så der ikke ender stålspåner i grillen.

- Hvis man bruger rengøringsmiddel til at rense risten, kan det være svært at få helt væk igen, og dermed kan det ende i de grillede madvarer.

Kilde: Ole Vedsted-Jakobsen.

/ritzau fokus/

  • Bøf på grill
    Risten skal have en vis tykkelse for at kunne afgive nok varme til at give de karakteristiske grillstriber. Foto: Free/Colourbox
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM