Annonce
Bolig og livsstil

Dickow lover lummerhed på Grøn Koncert

Tina Dickow var lørdag med til at lukke Orange Scene på Roskilde Festival, da hun gæsteoptrådte til en koncert med rapgruppen Suspekt. Foto: Polfoto/DITTE VALENTE

Sangerinden Tina Dickow vil lade sig inspirere af rapgruppen Suspekt, når hun senere på sommeren spiller på Grøn Koncert.

Perversiteter og latrinær drengehumor er ikke begreber, man klassisk forbinder med den blonde, østjyde Tina Dickow. Men nu skal publikum snart få en lidt mere lummer side af sangerinden at se.

Det bedyrer Tina Dickow på sin profil på det sociale medie Facebook, efter hun lørdag gæsteoptrådte til Suspekts koncert på Roskilde Festival.

- Jeg har stadig ikke fattet, hvad der ramte mig i nat, hvor jeg havde æren af at være med på scenen, da Suspekt lukkede Roskildes Orange. Jeg har aldrig set så vild en publikumsfest, skriver hun til et billede af en fyrværkerioplyst Orange Scene.

- Jeg skal vist have skruet op for de tunge beats og lummerhederne på Grøn Koncert, hvis jeg skal gøre dem kunsten efter, konkluderer Tina Dickow efterfulgt af en glad smiley.

Tina Dickow medvirker på Suspekts hit "Helt Alene" fra 2011. De tre Vestegnsrappere Bai-D, Orgi-E og Rune Rask skal dog ikke med, når Dickow senere på sommeren turnerer med Grøn Koncert.

Her er det til gengæld lykkedes den 37-årige sangerinde at engagere kollegaen Søren Huus, hvis melankolske rockballader nok også harmonerer lidt mere med den bluesinspirerede Dickow.

Sammen skal de spille et sæt, der er "halvvejs følsomt og flot og halvvejs festligt og sjovt", siger Tina Dickow i koncertbeskrivelsen på Grøn Koncerts hjemmeside.

Hvor meget lummerhed, der også får lov at blive plads til i Dickow og Huss' fælles optræden, må publikum så bare vente og se.

Grøn Koncert spiller første gang i Kolding 16. juli. Derefter bliver der koncerter i Randers, Aarhus, Aalborg, Esbjerg, Odense og Næstved, inden Grøn Koncert lukker med en koncert i Valby Parken i København 26. juli.

Læs hele Tina Dickows opslag på Facebook her: https://www.facebook.com/tinadickow/photos/a.10153600770960226.1073741827.72415520225/10155874020975226/?type=1&theater

  • Tina Dickow var lørdag med til at lukke Orange Scene på Roskilde Festival, da hun gæsteoptrådte til en koncert med rapgruppen Suspekt. Foto: Polfoto/DITTE VALENTE
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM