Annonce
Bolig og livsstil

Hot model indtager Netflix' fængsels-drama

Den australske skuespillerinde Ruby Rose er med i tredje sæson af Orange Is The New Black. Foto: free/JoJo Whilden/Netflix

Hitserien Orange Is The New Black vender tilbage til skærmen med en tredje sæson, og der er nye ansigter i fængslet.

Der er både nye ansigter, nye forhold og nye problemer, når hitserien Orange Is The Black har premiere på tredje sæson. Ifølge seriens skuespillere tager historien en drejning i fængselsuniverset.

- Sæson to var meget mørk, ikke på en dårlig måde, for vi så mange af de indsattes historier, men sæson tre er mere let, hvis man kan sige det sådan. Der sker noget ret intenst med Piper og Alex i begyndelsen af sæson tre, og så udvikler der sig noget af et trekantsdrama med Ruby Rose. Men som et hele er det en knap så mørk sæson, fortæller Laura Prepon, der spiller Alex Vause i serien, til Ritzau Fokus.

29-årige australske Ruby Rose er i virkeligheden både model, dj og skuespillerinde, og i serien indtager hun rollen som Stella, der har et godt øje til Piper Chapman. Det går ikke ubemærket hen for Pipers ekskæreste, Alex Vause, der er tilbage for fuld skrue.

Men for Laura Prepon, der spiller Alex Vause, har det været en udfordring at genoptage rollen som ekskæresten, der vender tilbage til Litchfield-fængslet efter ikke at have været så meget med i anden sæson af serien.

- Min karakter er i denne sæson ret skrøbelig og nedslidt, og at skulle portrættere hende sådan, har været meget råt og sårbart. Men det er, når man er sårbar, at man udvikler sig som skuespiller. Jeg kørte hjem fra arbejde med resterne af et blåt øje og blodskudte øjne efter at have grædt hele dagen, men jeg følte mig så tilfredsstillet som skuespiller, fortæller hun.

Også for Laverne Cox, der spiller den transseksuelle Sophia Burden, har det været en interessant sæson at indspille. Hun blev nemlig også sat på lidt af en opgave.

- Jeg er en skuespiller, der udtrykker mig meget kraftigt, og på tv skal jeg ofte holde det tilbage. Men vi havde en scene, som jeg ikke kan fortælle for meget om, men hvor jeg virkelig fik lov at give los. Det var så fedt for mig. Men da jeg læste scenen i manuskriptet, tænkte jeg "Oh shit, skal jeg det?", fortæller hun.

Taylor Schilling, der spiller hovedpersonen Piper Chapman, kæmper i tredje sæson videre med at komme overens med sit sande jeg, som hun for alvor har opdaget bag fængslets mure.

- I denne sæson handler meget om tro. Hvad man tror på, hvorfor man tror på det og hvorfor, man har brug for at tro på noget. Det handler om, hvilke dele af én selv, man vælger at udforske og hvilke dele, man lukker øjnene for, forklarer Taylor Schilling.

Se en trailer til den tredje sæson af serien, der har premiere fredag den 12. juni, her: https://www.youtube.com/watch?v=a_q9BHRHcZo

  • Den australske skuespillerinde Ruby Rose er med i tredje sæson af Orange Is The New Black. Foto: free/JoJo Whilden/Netflix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Kørte 175 km/t i 90-zone

Lolland

Ingen kan forklare det: Dinosaur forsvundet på vej til Knuthenborg

Sport

Kontraktforlængelse - Sikkert kort bliver hos Bjørnene

Indland

Kronprins Christian er blevet student

112

Rasende 27-årig fik peberspray: Skabte kaos i toget

112

Natlig indbrudstyv stjal nøgler og bil - men politiet holdt øje

Sport

Nykøbing-dreng bliver cheftræner i Superligaklub

112

Roses af brandvæsnet efter brand:- Det var effektivt arbejde

Samfund

Aeah forstår det ikke: Nu skal broren flytte igen

Erhverv

Danish Crown fremrykker lukning af Ringsted-slagteri

Guldborgsund

Stemningsfuld sankthans

Vejret

Nu kommer sommervarmen - men senere på ugen vender vejret

112

Smadrede Ferrarier og Alfa Romeoer: Politiet søger vidner til ekstraordinært hærværk

Politik

Præsenterer ny alliance: Vil beskytte børn mod techgiganter

Guldborgsund

Lokale unge har stort skolefravær: Nu er der kommet bud på løsninger

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Minister aflyser planlagt besøg med kort varsel: Årsag ukendt

Nykøbing

"Dødsing" kommer til byen: Maveplask-konkurrence i Nykøbing

Indland

Advarer inden sankthans: Husk det nu

112

Har snydt erhvervsdrivende: Veksler falske penge

Guldborgsund

Er du is-elsker? Så er der gode nyheder på vej

Sport

Uden at spille - Frem Sakskøbing rykker ned i LF-serien

Sport

NFC henter forstærkning: Han er lillebror til Brøndby-stjerne