Annonce
Bolig og livsstil

Huskøb: Lad jer ikke forblænde af et flot køkken

Det kan være en god idé at starte med at se på huset udefra, råder bygningskonstruktør Tine Sode. Foto: colourbox/Free

De helt grundlæggende ting ved husets konstruktion kan blive overset, hvis køkken og bad bare spiller. Men det kan ende med at koste dyrt.

En hvidpudset facade, blomster på bordene, et pletfrit køkken og et badeværelse, hvor fliser, armaturer og håndklæder går op i en højere enhed.

En bolig, der er shinet godt og grundigt op, kan give drømmene frit spil.

Køberrådgiver hos Købsmæglerne Thomas Boe oplever, at boligmarkedet har ændret sig meget de seneste år, og at det visuelle fylder mere og mere.

- Det, der sælger, er ofte køkken, bad, en fed stue eller en lækker sofa. Selv om det kan du egentlig lave i alle husene, siger Thomas Boe og tilføjer:

- Man bliver tit forblændet af køkken og stue, der er blevet sminket op til at ligne noget fra et boligmagasin, eller en vandskuret facade. Indretning og inventar følger jo ikke med, men det er tit det, der sælger rigtig godt. Det er en helt anden måde, man markedsfører på i dag for at sælge drømmen.

Han vurderer, at man kan gøre en langt bedre investering ved at gå efter et velholdt hus med den rigtige beliggenhed.

- Tænk det sådan, at man har en udvendig skal, som er i orden. Det kan for eksempel være, hvor der har boet et ældre ægtepar i årevis, som har sørget for at vedligeholde det. De har fået skiftet tagrenderne, når de skulle, men har måske ikke skiftet til det sidste nye køkken i højglans.

- Men det kan man næsten lave i alle huse. Man bør have mere fokus på beliggenheden, siger køberrådgiver Thomas Boe.

Tine Sode, der er uddannet bygningskonstruktør og er fagekspert hos Bolius, er enig i pointen om, at man skal glemme vægfarven og køkkenet og i stedet gå i dybden med byggeriet.

Det er nemlig her, det kan blive rigtig dyrt, hvis man ikke ser sig for.

Det første, man skal gøre, er at læse tilstandsrapporten grundigt igennem.

- Det er vigtigt at kende til den type hus, man kigger på. Ting, der er typiske for den type hus - eksempelvis fugt i kælderen - skal nemlig ikke nødvendigvis nævnes i tilstandsrapporten, fortæller hun.

Hun råder til, at man ikke bare går indenfor som det første, men i stedet starter udenfor. Det er nemlig vigtigt, at man har et hus, der kan tåle al slags vejr, og som er blevet løbende vedligeholdt.

- Gå en tur omkring huset, og kig på tagplader, tagrender og tagnedløb.

- Det koster ikke ret meget at udbedre, men det kan have betydning, hvis det har stået med fugt længe. Det giver en indikation på, at der er nogle andre skader end dem, du lige kan se, siger Tine Sode.

Gå derefter indenfor. Hvis der var revner udenfor, skal du have blik for, om de samme revner går igen indenfor, for så kan det være ret alvorligt, fortæller Tine Sode.

- Læg også mærke til lugten. Lugter der af kælder, er det tegn på fugt, og det kan betyde skimmelsvamp, siger hun og fortsætter:

- En dyr ting indenfor er badeværelset, så der skal man lægge lidt energi på at banke på fliserne. Det betyder ikke noget, om de er pæne eller grimme, men om det lyder, som om de sidder ordentligt fast.

Kig også i afløbet. Ser det ud, som om det er blevet renset? Det er en helt banal ting, men det kan give en indikation på, om der er styr på tingene i huset, råder Tine Sode.

/ritzau fokus/

  • ejendomsmægler
    Det kan være en god idé at starte med at se på huset udefra, råder bygningskonstruktør Tine Sode. Foto: colourbox/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Lægehus lukker

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer