Annonce
Bolig og livsstil

Kendt tv-vært gik i morfar-duftende skjorter

Mikkel Kryger skal til maj kickstarte kampagnen "Smid tøjet Danmark". Foto: Polfoto/OLUFSON JONAS

De danske kendisser er vilde med genbrugstøj. Faktisk så meget at en af dem har anskaffet sig en symaskine for at kunne tilpasse brugt tøj.

De er altid moderigtigt klædt, når de indtager røde løbere og poserer for kameraerne. Men faktisk er de danske kendisser vilde med at iføre sig genbrugstøj. Det fortæller flere af dem fredag til et pressemøde for indsamlingen "Smid tøjet Danmark".

- Hvis det er fedt, så er det fedt, og så er det jo ligegyldigt om tøjet er genbrug, siger skuespilleren Mille Dinesen, der i dagens anledning har iført sig en hvid genbrugsbluse fra Valentino og grå genbrugsbukser, til Ritzau Fokus.

Hun er til maj vært for gallashowet "Smid tøjet Danmark", der opfordrer danskerne til at donere deres brugte tøj til genbrug og på den måde hjælpe mennesker i nød.

Og Mille Dinesen er ikke den eneste kendis, som har iklædt sig genbrug for at sætte fokus på området. Tv-værten Mikkel Kryger har nemlig iført sig en t-shirt fra sin kollega Mikkel Beha, og en jakke som har tilhørt sportsværten Morten Ankerdal. Den 32-årige vært har altid haft en forkærlighed for genbrug, fortæller han.

- I folkeskolen kunne jeg godt lide at skille mig ud, og det gør man jo ved at købe tøj et sted, hvor ingen andre gør. Så jeg købte mange kortærmede silkeskjorter, der duftede af morfar, i den lokale genbrug, siger han og tilføjer, at det altid blev rost af kammeraterne.

Og så er den karismatiske tv-værts allerbedste genbrugsfund faktisk et stykke tøj til kvinder.

- Mit bedste fund er en damefrakke, som jeg stadig har. Der er kun få, der ved, at det er en damejakke, fordi knapperne sidder i den forkerte side, men det er en lang trenchcoat, som sidder genialt på mig, siger Mikkel Kryger og forsikrer, at frakken stadig bliver flittigt brugt.

Sangeren Rasmus Walter er også en af de danske kendte, der har haft et langvarigt forhold til genbrugstøj, fortæller han, og faktisk har han gjort en ekstra indsats for at få tøjet til at sidde helt rigtigt.

- Jeg anskaffede mig på et tidspunkt en symaskine, fordi jeg var træt af, at jeg fandt så mange fede ting, men så var ærmerne lige for korte, eller bukserne var for lange, så jeg lærte mig selv at sy. Så jeg gik rigtig meget i genbrug, og så kunne jeg selv lige rette tøjet til, så det sad perfekt, siger han.

Hos sangfuglen Maria Montell er det især genbrugskjoler, som har en særlig plads i sangerindens hjerte, og hun er ikke i tvivl, hvorfor genbrugstøj er noget særligt.

- Hvis man vil være lidt ekstraordinær eller ikke gider ligne alle andre, så kan man finde nogle ekstremt fine ting i genbrugsforretninger, siger hun og fortæller, at hendes bedste genbrugstøj er en lyserød silkekjole med chiffon-ærmer og perler i halskraven.

- Jeg ligner en filmstjerne, når jeg har den på, siger Maria Montell.

"Smid tøjet Danmark" er en kampagne fra Røde Kors, TV2 og Coop, som løber fra maj måned. Her vil kendte mennesker via tv-shows, koncerter og arrangementer gøre danskerne opmærksomme på, at deres aflagte tøj kan hjælpe mennesker i nød.

Ritzau Fokus

  • Mikkel Kryger skal til maj kickstarte kampagnen "Smid tøjet Danmark". Foto: Polfoto/OLUFSON JONAS
Annonce
Annonce
Annonce
112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya