Annonce
Bolig og livsstil

Kessler ser sig selv i nyt boksedrama

Mikkel Kessler kan sagtens genkende nogle ting fra sit eget liv i det nye boksedrama "The Fighter".

Fem stjerner ud af seks. Så rundhåndet ville bokseren Mikkel Kessler være, hvis det var ham, der delte stjerner ud som anmelder af det nye Oscar-nominerede boksedrama "The Fighter".

For ikke bare mener han, at Christian Bale spiller rollen som junkie-bror til hovedpersonen og bokseren Mark Wahlberg til perfektion - han mener også, at filmens elementer ligger meget tæt op ad dem, man oplever som bokser i den virkelige verden.

- Jeg kan sagtens relatere til nogle af de ting, Mark Wahlberg går igennem i filmen, fortæller Mikkel Kessler.

I dramaet, der da også er baseret på en virkelig historie, følger man bokseren Mickey Ward, mens han prøver at få sit gennembrud, men som må sande, at det ikke er alle folk, der vil ham det bedste.

Samtidig må han prøve at vriste sig fri af sin junkie-bror, der engang har vundet en stor kamp, men som siden er røget helt ned i sølet, og som er overordentlig tæt på at trække ham med ned.

- Jeg genkender det her med, at folk gerne vil bestemme over en, og at der ligger et enormt stort pres på en. Det kan være svært at finde ud af hvem, man kan stole på, for folk har altid bagtanker, fortæller Mikkel Kessler.

Selvom Kesslers karriereforløb ikke kan sammenlignes med Mickey Wards i "The Fighter", så er der dog ting, de begge har måttet opleve.

- De har virkelig fanget det her med, at hvis man vinder, så vil alle tale med en, men hvis man taber, så vender folk en ryggen. Man kan hurtigt gå fra succes til ingenting. Og det er altid de kampe, man taber, som folk husker. Tag bare min kamp mod Calzaghe, griner Mikkel Kessler.

I filmen bliver Mark Wahlberg støttet af sin kæreste, der bliver spillet af Amy Adams. Og hun giver ham modet til at tage en beslutning, der påvirker resten af hans karriere. Hun er også med på ringsiden, når han træner og når han bokser. Og her adskiller filmen sig fra Kesslers liv.

For selvom Mikkel Kessler har en kæreste, så har han aldrig brudt sig om, at hun skulle være med til træning. Og hun skal heller ikke hoppe op i ringen efter en kamp.

- Når jeg skal bokse, så skal jeg kunne koncentrere mig. Og på en måde, så kan man sige, at jeg er to forskellige personer. Den hårde, der bokser, og den bløde, der er derhjemme med kæresten, fortæller Mikkel Kessler og fortæller, at det også handler om noget andet.

For jo tættere folk kommer på ham, når han skal være sit professionelle jeg, jo mere pres er der også.

- Jeg tror også, at det er fordi, jeg er bange for at skuffe, og det er også et af temaerne i filmen, fortæller Kessler.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM