Annonce
Bolig og livsstil

Latterbrøl og tudeture fyldte Vild med dans

Den passionerede paso doble afspejlede meget godt, de store følelser som skuespiller Simon Stenspil gennemlevede under fredagens Vild med dans. Han var både den, der græd mest og grinede højest. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Der blev vandet høns under "Vild med dans" - Knæk Cancer, og det var både over de svære og de rare følelser.

Der er plads til cirka 1330 mennesker i Det Kongelige Teater, hvilket uden at tale dårligt om TV2's normale "Vild med dans"-studie er et nøk opad.

Og det store og indlevende publikum havde klart sin del af æren for, at så mange dansere i løbet af "Vild med dans" - Knæk Cancer-aften måtte knibe en tåre.

Nogle måtte allerede tørre sig i øjenkrogen, mens de modtog publikums hyldest inde på scenen, men for endnu flere af deltagerne i årets "Vild med dans" fik tårerne frit løb, når de kom ud bagved og blev interviewet af værtinde Sarah Grünewald.

Skuespiller Simon Stenspil kunne ikke undertrykke et hulk, da han skulle fortælle, at hans onkel på første række i salen havde været i kemo-behandling samme dag. Efter programmet var det stadig med rystende stemme, at skuespilleren omtalte sine tårer.

- Jeg er stolt af, at jeg tør stå ved mine følelser og græde på fjernsynet. Det vil jeg gerne give videre til dem, der prøver at være seje for de syge i deres liv. Det er okay at være ked af det, og det er okay at vise, når man er ked af det, siger han.

Som en del af aftenens udsendelse skulle de seks par også opføre to holddanse, og her kastede Simon Stenspil sammen med partner Asta Björk og to andre par sig ud i en humoristisk fællesdans, som fik både dommere og publikum til at brøle af grin.

- Det skal man kunne. Man er nødt til at have humoren med. Jeg kan ikke lade være med at trække det tilbage til min onkel med cancer. Han formår at grine hver dag. Han er så sej. Han er også rigtig syg, men han tager det, med det bedste humør, man kan, roser Simon Stenspil.

Signe Lindkvist og Thomas Evers Poulsen var også med i den humoristiske holddans, og for dem var det et stort mål for hele aftenen, at aftenen ikke måtte blive for tung.

- Alle de kræftramte, som vi har haft med gennem årene, siger også til os, at du er nødt til at kunne grine, siger Thomas Evers Poulsen.

Værtinde Sarah Grünewald tog de følelsesmæssige rutsjebaneture både op og ned med parrene i løbet af aftenen. Hun forklarer, at både den gode sag, den skrækkelige sygdom, de smukke omgivelser og det indlevende publikum har æren for, at følelserne bliver så store i løbet af "Vild med dans" - Knæk Cancer.

- Humoren skal være til stede, for jeg tror, at du dyrker din egen retning. Så hvis du ikke husker at smile og grine selv i det svære, så glemmer du det helt. Jo mere man griner, jo nemmere bliver det, siger hun.

Det lykkedes danserne og de modige danskere at samle 21.318.340 kroner ind i løbet af programmet.

  • Martin Sylvest
    Den passionerede paso doble afspejlede meget godt, de store følelser som skuespiller Simon Stenspil gennemlevede under fredagens Vild med dans. Han var både den, der græd mest og grinede højest. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale