Annonce
Bolig og livsstil

Løkkes mindeord: Hvem har ikke drømt om at gøre som Kløvedal?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har søndag udsendt mindeord om eventyreren Troels Kløvedal, der er død i en alder af 75 år. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) takker i et mindeord Troels Kløvedal for at dele sit eventyr.

- Troels Kløvedal har taget os med til steder, som de færreste af os ellers ville komme. Fra Grønlands kyster til fjerntliggende øer i det Indiske Ocean. En formidler af Guds nåde.

Sådan skriver statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i et mindeord om eventyreren, skipperen og forfatteren Troels Kløvedal, der lillejuleaftensdag er afgået ved døden.

Han takker samtidig Troels Kløvedal for at dele sit eventyr.

- Hvem af os har ikke drømt om at gøre som Troels Kløvedal? Stævne ud på det åbne hav og lade vinden og strømmen føre os på vej. Lade eventyret råde.

- Det var nemlig det, Troels Kløvedal gjorde - han lod eventyrlysten tage styringen i sit liv, skriver statsministeren.

Troels Kløvedal sov søndag formiddag stille ind i en alder af 75 år. Han var omgivet af sine fem børn og sin kone, Else Marie.

Han led af den uhelbredelige sygdom als og lungesygdommen bronkiektasi. Symptomerne på als mærkede han første gang i 2015.

Lars Løkke Rasmussen ønsker sømanden god vind på hans sidste sejlads.

- Lysten til at stævne ud i verden er gået i arv til hans børn og børnebørn. Selv om Troels Kløvedal ikke er her længere, så bærer de hans ånd med videre på nye eventyr på de syv verdenshave.

- En smukkere arv kan man næppe efterlade sig. Tak, fordi du delte dit eventyr med os, Troels, skriver statsministeren.

Troels Kløvedal købte i 1967 sammen med nogle venner sejlskibet "Nordkaperen". Formålet var at rejse ud og se verden ved selvsyn for at se, om det, der stod i aviserne, var sandt.

- Jeg håber, at han fandt nogle svar derude, skriver Lars Løkke Rasmussen.

Kløvedal har været på tre jordomsejlinger med skibet, og oplevelserne om bord og på land undervejs er blevet skildret i både bøger og tv-programmer.

Troels Kløvedal har testamenteret "Nordkaperen" til sine fem børn og ti unge styrmænd- og kvinder, som alle har lånt skibet i en længere periode og derfor kan gå lige om bord og sejle det.

  • Statsministerens udtaler sig om drabene i Marokko
    Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har søndag udsendt mindeord om eventyreren Troels Kløvedal, der er død i en alder af 75 år. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM