Annonce
Bolig og livsstil

Ny i trafikken? Lær barnet at cykle til skole

Vælg en sikker cykelrute, hvor I skal krydse vejen færrest gange, og hvor der er cykelsti, anbefaler Rådet for Sikker Trafik. Foto: Colourbox/Free

Selv om et barn må cykle alene, fra det er seks år, kræver det så mange færdigheder og overblik, at der kan gå år, før det faktisk er i stand til det.

"Pas på mig, jeg er ny i trafikken".

Sådan lyder budskabet fra blandt andet Rådet fra Sikker Trafik, når tusindvis af børn bevæger sig ud på vejene, når skoleklokken ringer ind til et nyt år.

Ifølge loven skal et barn være mindst seks år, før det må cykle alene, men det er ikke ensbetydende med, at det enkelte barn så også er motorisk og kognitivt i stand til det.

Cyklistforbundet sondrer mellem cykelsikkerhed og trafiksikkerhed, og begge elementer skal trænes grundigt, inden man lader poderne cykle ruten til skole selv.

- Inden man begynder at øve sig med barnet ude i trafikken, skal man cykle sammen på små, sikre stier, på legepladsen eller andre aflukkede områder, siger projektleder Mai-Britt Kristensen fra Cyklistforbundet og uddyber:

- Så man får styr på basisfærdighederne som at holde balancen, starte og bremse sikkert, tage hånden af styret, når man skal give tegn, og se sig over skulderen og orientere sig uden at slingre.

Cyklistforbundet har udviklet konceptet "cykelleg", hvor man gennem sjove øvelser træner barnets balance, afstands- og fartbedømmelse, rum- og retningssans og alle former for manøvrer på cyklen i sikre, aflukkede områder.

Det kan være at puste sæbebobler, som barnet skal briste, mens det cykler, så det lærer at cykle med én hånd på styret, som man gør ude på vejene, når man skal give tegn.

Når de basismotoriske færdigheder er på plads, kan man begynde at lære barnet færdselsreglerne, og hvordan det skal gebærde sig i forhold til andre trafikanter.

- Vi anbefaler, når det kommer til konkret skolevejstræning, at man cykler ruten rigtig, rigtig mange gange.

- Det kan være, at den lige vej ikke er den sikreste og tryggeste - og det kan være, at der er kryds eller andre udfordringer undervejs, hvor det er bedst, at man står af og trækker, siger hun.

Det er op til den enkelte forælder at vurdere det enkelte barn i forhold til motorik og modenhed og rutens afstand, sværhed og øvrige trafikanter som biler, gående og andre cyklister, pointerer Mai-Britt Kristensen.

Ifølge Rådet for Sikker Trafik skal et barn - før det kan cykle alene - kende færdselsreglerne og skiltene, kunne give tegn, bremse og orientere sig uden at miste balancen og være i stand til at vurdere andre trafikanters hensigt og hastighed.

Selv om man har vurderet, at barnet mestrer det, kan det for nogle forældre stadig være angstprovokerende at lade sønnen eller datteren cykle alene.

Opgaven som forælder er at regulere sine følelser og især egen ængstelighed for, at der skal ske noget, fortæller børnepsykolog Marlene Stokholm.

- Helt konkret kan man visualisere barnet på ruten, når man ved, at det har færdighederne, trække vejret dybt og mest af alt minde sig om, at barnet kun lærer at cykle selv, hvis det får lov - også på egen hånd, siger Marlene Stokholm og fortsætter:

- Forældreskab handler både om at være en sikker havn i form af trøst og omsorg og i lige så høj grad også om at give slip og opfordre barnet til at gå ud i verden. I livet skal vi som forældre selvfølgelig være der og trøste - og minde os selv om, at livsduelighed ikke kommer uden plastre på knæene. I den forbindelse er perspektivet større end blot at lære at cykle.

Fakta: Cykling til skole

- Et barn skal være mindst seks år, før det må cykle selv. Indtil da skal barnet følges med en person, der er mindst 15 år.

- For et barn kan det være svært at forstå, at selv om man har set en bil, betyder det ikke, at chaufføren også har set barnet.

- Børn er impulsive og bliver let uopmærksomme og distraherede.

- Øv cykling på vej til stranden eller til andre aktiviteter, og lær barnet, at cykling er en naturlig og aktiv del af hverdagen.

- Øv eventuelt cykling på en af landets cykellegebaner.

- Kør altid med cykelhjelm. Det gælder både børn og voksne.

- Tjek cyklistforbundet.dk/boerncykler og cykelleg.dk for inspiration til at lære børnene at cykle.

Kilder: Rådet for Sikker Trafik, Cyklistforbundet.

/ritzau fokus/

  • boy rides a bike
    Vælg en sikker cykelrute, hvor I skal krydse vejen færrest gange, og hvor der er cykelsti, anbefaler Rådet for Sikker Trafik. Foto: Colourbox/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Vejret

DMI skruer op: Forventer 30 grader på Lolland

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det