Annonce
Bolig og livsstil

Pas på rust når cyklen stilles i vinterhi

Giv cyklen lidt kærlighed, inden du stiller den i skuret for vinteren. (Genrefoto) Foto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix

Din cykel kan blive ødelagt, hvis du bare stiller den i skuret efter den første uge med sne, siger eksperter.

Mange stiller cyklen i skuret efter den første kedelige uge med sne, sjap og glatte cykelstier.

Men du risikerer at stå med en rustbunke til foråret, hvis du ikke gør cyklen klar til vinterhi.

- Så kan du roligt regne med, at når du hiver den frem igen et par måneder efter, så er den ræverød af rust, fordi der simpelthen har ligget salt og irret på den, siger Magnus Lindhart Jørgensen, der er cykelmekaniker i Cyklistforbundet.

Vejsaltet får nemlig metallet til at ruste, og derfor er det hård kost for cyklen, hvis du kører på den hele vinteren.

Men det bliver faktisk endnu værre, hvis du kun cykler de første snevejrsdage og herefter stiller cyklen væk, forklarer Magnus Lindhart Jørgensen. Så får saltet nemlig lov til at gnave i fred.

- Jeg har set mange, som har været nødt til at købe nye cykler, fordi det er for dyrt at sætte dem i stand efter sådan en omgang, siger han.

Derfor skal du give cyklen lidt kærlighed, hvis du vælger at sætte den i skuret for vinteren.

- Så skal du give den en tur med haveslangen og sørge for, at saltet er væk først, siger cykelmekanikeren.

Samme råd lyder fra Jens Hoseassen, som er bestyrelsesmedlem i Danske Cykelhandlere og ejer af Fri BikeShop Nyborg.

Han kender alt til problemstillingen med folk, der stiller cyklen i skuret efter de første dage med sne, fordi de vil skåne sig selv eller cyklen.

- Men det dur ikke. Man skal give cyklen lidt kærlighed, før man stiller den fra sig, siger han.

Ligesom Magnus Lindhart Jørgensen anbefaler han, at du giver cyklen en tur med vand og børste eller en haveslange, før den ryger i cykelkælderen. Det behøver ikke at være med sæbe, men bare vand.

- Det er vigtigt, at man bare får cyklen skyllet af for det salt, skidt og snavs, der eventuelt måtte sidde på cyklen, siger Jens Hoseassen.

Når cyklen er dryppet af og tør, kan du putte noget tynd olie på en klud og tørre stellet over.

- Så giver man cyklen et lag overfladebeskyttelse af en tynd olie, og så giver man kæden en gang fed olie. Så har man altså gjort det optimale, siger han.

/ritzau fokus/

  • PLUS/PFS Pas på rust når cyklen stilles i vinterhi
    Giv cyklen lidt kærlighed, inden du stiller den i skuret for vinteren. (Genrefoto) Foto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM