Annonce
Bolig og livsstil

Pas på valuta-fupnummer på rejsen

Det kan virke trygt og rart at betale i kroner, når man på sin ferie skal betale for et restaurantbesøg. Men lad være med det, for det er alt for dyrt. Foto: Free/Kristian Kirk Mailand/maimento

Det er blevet mere og mere udbredt, at man bliver spurgt om, hvilken valuta man vil betale i, når man er i udlandet. Og her skal man holde tungen lige i munden.

Det kan blive ekstra dyrt at være på ferie, hvis man ikke er opmærksom på et valutatrick, som først sås i butikker, men siden har spredt sig til restauranter og hæveautomater.

Det handler om, hvorvidt man med sit internationale hævekort som visadankort eller mastercard vil betale med lokal valuta eller egen valuta.

Det er en service, der bliver kaldt "dynamic currency conversion". Men ifølge Forbrugerrådet Tænk har det ikke rigtig noget med en service at gøre, men kan bedre betegnes som en faldgrube, man skal undgå.

Man støder blandt andet på fænomenet, når man skal betale for en vare i en butik og stikker sit kort i terminalen, der så spørger, om man vil betale med danske kroner eller i lokal valuta.

- Det er altid en dårlig idé at betale i egen valuta, man skal altid vælge lokal valuta, siger Troels Holmberg, der er seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk.

Ved at vælge egen valuta bliver der nemlig lagt et gebyr på eksempelvis tre procent af varens pris oveni, som butikken eller restauranten derefter deler med kortudbyderen.

Og det er et langt højere gebyr, end hvis man vælger den lokale valuta, siger Troels Holmberg. Der vil det vil typisk ligge på 1-1,5 procent.

- Muligheden for at betale i kroner har på det seneste også spredt sig til hæveautomater, så her kan man blive stillet over for spørgsmålet, om man vil hæve til den valutakurs, man bliver oplyst, eller om man vil hæve til en valutakurs, der ikke kan oplyses om, siger Troels Holmberg og fortsætter:

- Og her skal man altså vælge den kurs, de ikke kan fortælle noget om, for så er det den almindelige valutakurs på ens kort, man betaler med, siger han.

Så vælg aldrig at hæve beløbet omregnet til danske kroner, når du står ved en hæveautomat.

- Det er det samme fupnummer som i butikkerne, hvor omvekslingen sker til en dårlig kurs, siger Troels Holmberg.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har på forbrug.dk også sat fokus på fænomenet som en af syv huskeregler, når man bruger betalingskort på ferien.

- Som tommelfingerregel skal du huske, at en transaktion foretaget i danske kroner vil være dyrere end den samme transaktion foretaget med den lokale valuta, skriver forbrug.dk.

Fakta: Vælg altid lokal valuta

- Ved at vælge egen valuta vil du betale et højere omregningsgebyr end ved at vælge lokal valuta.

- Ved lokal valuta vil omregningsgebyret ofte være på 1 procent i EU-lande og 1,5 procent i lande uden for EU.

Kilde: Forbrug.dk.

/ritzau fokus/

  • Mastercard, visa card, dankort
    Det kan virke trygt og rart at betale i kroner, når man på sin ferie skal betale for et restaurantbesøg. Men lad være med det, for det er alt for dyrt. Foto: Free/Kristian Kirk Mailand/maimento
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM