Sådan får du dine børn til at hjælpe til derhjemme

Allerede fra børn er tre-fire år gamle skal de have pligter og for eksempel tømme deres madkasse, sætte tallerkner i opvaskemaskinen eller hjælpe med at bære varer hjem fra supermarkedet.

Sådan lyder den klare opfordring fra børneforsker og tidligere formand for Børnerådet Per Schultz Jørgensen, som mener, at pligter er helt afgørende for børns udvikling.

- Børn skal føle, at de er fuldgyldige og værdifulde medlemmer af et familiefællesskab, som de bidrager til og derfor også har en betydning for, siger han.

For at få børnene til at hjælpe med dagligdagens gøremål anbefaler Per Schultz Jørgensen derfor, at man som forælder indkalder til et familiemøde, hvor man fortæller, at der er nogle ting, der skal ordnes, og at alle skal hjælpe til.

Spørg, hvad barnet kunne tænke sig at stå for, og hjælp med at finde frem til, hvad barnet kan og skal. Det er nemlig centralt, at barnet bliver inddraget i beslutningen og ikke bare får at vide, at "det her skal du".

- Børn skal selv være med til at fastsætte nogle normer, så de dermed også føler sig forpligtet på dem, siger Per Schultz Jørgensen.

Når pligterne er fastlagt, og børnene skal i gang med at tømme opvaskemaskinen eller rydde op i stuen, er det vigtigt, at man som forælder ikke agerer "overvagtmester".

- Det er til stor irritation for alle i en familie, hvis mor eller far går rundt og tjekker, om man har gjort sine pligter ordentligt. Hvis noget åbenlyst ikke er gjort godt nok, skal man selvfølgelig tale om det, men det handler om at finde et niveau, hvor alle kan være med, siger Per Schultz Jørgensen.

- Man skal ikke opdrage sine børn til lydighed, men til ansvar, siger han.

Forældre kan dog med fordel hjælpe små børn med at gøre pligterne mere overskuelige. For eksempel ved at have kasser, kurve eller andre beholdere til bestemte kategorier af legetøj på børneværelset, siger Anita Wodstrup Madsen, der er selvstændig indretningskonsulent.

- Man kan eventuelt printe billeder ud af de forskellige kategorier og sætte dem på beholderne, så børnene nemt kan se, hvor tingene hører til, siger Anita Wodstrup Madsen.

Hun anbefaler også, at forældre forsøger at gøre oprydningen mere til en leg end en sur pligt. For eksempel ved at gøre legokassen til en basketkurv og konkurrere om, hvem der bedst kan ramme den.

Hvis børnene stritter imod og ikke gider deres pligter, er det afgørende, at man står fast som forælder, siger Per Schultz Jørgensen.

Han bruger et eksempel med en mor, der er på vej hjem fra supermarkedet med sin treårige søn, som har fået en lille pose, han skal bære. Drengen siger, "jeg er træt, jeg skal bæres".

I den situation er det ifølge børneforskeren fundamentalt vigtigt, at man ikke tager drengen og varerne på armen, men holder fast i, at han selv skal gå.

- Drengen skal lære, at der er noget, han skal leve op til. Og han skal stille og roligt overtage den norm, der handler om at bidrage og være et ordentligt menneske, der også kan yde noget, siger Per Schultz Jørgensen og fortsætter:

- Hvis det ikke sker, kan drengen senere få en oplevelse af, at han ikke kan noget og få dårligt selvværd.

Derfor skal man sige til barnet: "Jeg forstår godt, at du er træt, det er jeg også, så nu sætter vi os her og hviler os, og så går vi, når du er klar".

Men hvis ens barn gentagne gange stritter imod og ikke gider at rydde op, dække bord eller klare sine opgaver, så må der gerne være en konsekvens, så barnet forstår, at der er en balance mellem rettigheder og pligter, siger Per Schultz Jørgensen.

- Det kan være, at barnet ikke får lov at bestemme, hvad for noget mad, der skal spises, eller hvor familien skal hen på tur. Altså rettigheder som man ikke kan få, hvis man ikke også bidrager til fællesskabet, siger han.

/ritzau fokus/