Annonce
Bolig og livsstil

Sådan tackler du de mest uheldige episoder på ferien

Det kan være en stor gene på ferien, hvis man ikke modtager din bagage. Derfor er det vigtigt at reagere, mens du fortsat er i lufthavnen, lyder rådet fra Forbruger Europas leder, Lars Arent. Foto: Colourbox/Free

Du har altid rettigheder som forbruger, hvad end din bagage ikke når frem, dit fly bliver forsinket, eller hvis hotellet ikke lever op til forventningerne.

Når klokken ringer ud til ferie, og turen går udenlands, håber vi alle, at der ikke sker uheld undervejs.

Desværre går det ikke altid, som vi håber. Der kan nemlig ske alverdens uheld og forviklinger, såsom at bagagen ikke når frem, at dit fly bliver forsinket, eller at dit hotelværelse ikke lignede dét, du bestilte.

I situationer som disse er det værd at vide, hvilke rettigheder du har som forbruger.

Det kan Lars Arent, leder hos Forbruger Europa i Danmark, og Vibeke Myrtue Jensen, politiske rådgiver for miljø og transport hos Forbrugerrådet Tænk, hjælpe med.

De giver her deres råd til de mest uheldige episoder, du som forbruger kan løbe ind i på rejsen.

1) Når bagagen ikke når frem

Er du så uheldig, at bagagen ikke kommer frem, er der flere ting, du kan gøre. Det starter dog allerede i lufthavnen, du rejser fra.

- Før du tager afsted, skal du huske at gemme kvitteringen for indtjekningen af bagagen, for det er din dokumentation, siger Vibeke Myrtue Jensen.

Den kvittering skal du nemlig bruge i ankomstlufthavnen, som du heller ikke må forlade, inden du har fået en såkaldt PIR-rapport.

- Det er alfa og omega at få lavet denne PIR-rapport, da det er dit bevis på, at bagagen ikke er kommet frem. Her kan du også lave en aftale om, hvad du skal gøre, når bagagen dukker op, fortæller Lars Arent.

Han gør også opmærksom på, at du har ret til at købe fornødenheder såsom en tandbørste og rent undertøj. Du skal bare ikke købe dyre mærkevarer, da du derfor mindsker chancen for at få beløbet refunderet.

Til slut bør du altid kontakte flyselskabet, når du kommer hjem.

- Her skal du kræve erstatning for den mistede bagage. Derudover skal du medsende en opgørelse af dine krav samt en kopi af dine kvitteringer for udgifter til fornødenheder, siger Vibeke Myrtue Jensen.

Har du en rejseforsikring, er det også muligt at få dækket fornødenhederne gennem den.

2) Flyet er forsinket eller aflyst

Er dit fly forsinket eller helt aflyst, afhænger dine muligheder af, hvordan du rejser. Der er nemlig forskel, alt efter om du er din egen rejseleder, eller om du rejser med et charterselskab.

- Hvis du har købt rejsen gennem et klassisk rejsebureau, så skal du kontakte rejsearrangøren, som er forpligtet til at hjælpe dig videre, siger Lars Arent.

Har du til gengæld selv planlagt og købt flyrejsen, er der særligt en ting, du skal være opmærksom på.

- Har du eksempelvis købt to separate fly med to forskellige reservationsnumre, så er du pludselig blevet din egen rejsearrangør. Så er det dit ansvar, hvis det ene fly bliver forsinket, og du ikke kan nå det andet, siger Lars Arent.

Derfor er det vigtigt at købe en samlet rejse med et reservationsnummer. På den måde har du ret til at få hjælp, hvis du ikke kan nå dit næste fly.

Skal du kun rejse med et fly, som er mere end tre timer forsinket eller helt aflyst, så kan du også klage, fortæller Vibeke Myrtue Jensen.

- Dine rettigheder beregnes ud fra distance og tid. Bliver flyet derfor forsinket mere end tre timer, så har du samme rettigheder til kompensation som ved en aflysning, siger hun.

Du skal derfor ikke forvente erstatning, hvis flyet kun er en time forsinket, lyder det fra Vibeke Myrtue Jensen.

3) Hotelværelset lever ikke op til forventningerne

Kommer du frem til dit hotel, men er ikke tilfreds med værelset, så har du selvfølgelig også muligheder for at klage.

Igen er der forskel på, om end du rejser med et selskab eller med dig selv.

- Stemmer hotelværelset ikke overens med det, du forventede, må det ses som en mangel, og så kan du klage til rejseselskabet, hvis du rejser med en pakkerejse. Har du til gengæld selv bestilt hotellet, så er det dig selv, der må gå ned i receptionen for at brokke dig, siger Vibeke Myrtue Jensen.

Det kan Lars Arent kun tilslutte sig. Han slår også fast, at du altid bør reagere hurtigt.

- Det er vigtigt at gøre opmærksom på problemerne med det samme. Venter du først med at reagere, når du kommer hjem, så kan det betyde, at du mister dine rettigheder, siger han.

Husker du dog at fotodokumentere de fejl og mangler, som værelset måtte have, kan det dog hjælpe din sag. Det gælder også ved eksempelvis billeje, lyder det fra Lars Arent.

/ritzau fokus/

  • Bagage lufthavn
    Det kan være en stor gene på ferien, hvis man ikke modtager din bagage. Derfor er det vigtigt at reagere, mens du fortsat er i lufthavnen, lyder rådet fra Forbruger Europas leder, Lars Arent. Foto: Colourbox/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM