Ser du fysiske forandringer hos en pårørende, så tøv ikke med at dele din bekymring, råder Kræftens Bekæmpelse. Få her nogle råd til den svære samtale.
"Jeg synes, du har hostet længe og har tabt dig. Jeg vil blive glad, hvis du går til læge og får det undersøgt".
Siger du sådan til din mor eller far, vil de næppe tage det ilde op.
De fleste bliver nemlig glade, hvis deres pårørende viser dem omsorg og bekymring, siger projektchef og læge Janne Bigaard fra Kræftens Bekæmpelse.
- Danskerne siger i stor stil, når vi spørger dem, at de gerne vil tage imod en opfordring om at gå til læge, hvis den kommer fra deres partner eller voksne barn. Derfor skal man blande sig, når man har mistanke om kræft hos en af sine nærmeste, siger hun.
Men hvordan tager man hul på sådan en lidt svær og måske ubehagelig samtale?
- Man skal gøre det på en naturlig måde ved enten helt simpelt at spørge: Hvordan har du det?, siger Janne Bigaard.
- Man kan også spørge ind til en ændring, man har lagt mærke til. Det kan være en bekymring om et vægttab eller en hæs stemme, siger hun.
Selv om det kan føles akavet eller svært, må du gerne tage udgangspunkt i dine egne følelser. Brug derfor udtryk som, "jeg er bekymret for dig", og "jeg vil blive glad, hvis du går til lægen".
- Det er jo ofte nemmere at lade være med at tale om de svære ting, så man skal turde at få sagt sin bekymring højt, siger Janne Bigaard.
Hun anbefaler også, at man finder et godt sted og tidspunkt for den samtale - og gerne på tomandshånd.
- Man skal spørge i nogle omgivelser, hvor der er ro og fortrolighed. Man skal ikke tale om det nede i køen hos købmanden, men når man sidder med kaffen eller går en tur i haven, siger læge Janne Bigaard.
Og så skal man tage udgangspunkt i den relation og fortrolighed, man har, anbefaler psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard.
- Man kender ofte sine forældre godt og deres eventuelle trigger-punkter. Så vær opmærksom på, om det lyder formynderisk, eller om det udtrykker omsorg, siger psykologen.
For nogle vil opfatte sådan en bekymring som omsorg, mens andre måske vil forstå det, som om de ikke kan tage vare på sig selv og derfor stejle.
Og støder man ind i en pårørende, der ikke vil gå til lægen, må man ikke opgive, men derimod finde tålmodigheden frem, siger Camilla Carlsen Bechsgaard.
- Man må slippe sin berøringsangst og være insisterende på en kærlig og omsorgsfuld måde. Bliv ved med at spørge ind til det, og tilbyd eventuelt at køre til lægen eller bestille tid, siger hun.
En indgangsvinkel kan også være at sidde sammen og læse om de syv tegn på kræft og tale om bekymringerne ud fra det, siger Janne Bigaard fra Kræftens Bekæmpelse.
Fakta: Tegn på kræft, hvor du skal søge læge
- Længerevarende hoste eller hæshed.
- Længerevarende synkebesvær.
- Knuder eller hævelser på kroppen.
- Ændret afføringsmønster.
- Uforklarligt vægttab.
- Ændrede modermærker eller sår, der ikke heler.
Kilde: Kræftens Bekæmpelses kampagne "De 7 tegn".
/ritzau fokus/
-
Hvis du hoster eller er hæs i mere end en måned, hoster blodigt slim op, eller hvis din hoste ændrer sig, så skal du gå til lægen, lyder et af syv råd fra Kræftens Bekæmpelse. Foto: Colourbox/Free
