Skimmelsvamp på skole
Foto: Arkivfoto: Anders Knudsen
Arkivfoto: Anders Knudsen
Forældre er bekymrede for deres børns helbred efter, at det er konstateret, at der fortsat er skimmelsvamp på Sundskolen.
Sundskolen i Sundby L. har stadig problemer med skimmelsvamp. Det viser nye målinger, som Teknologisk Institut har foretaget.
I begyndelsen af året blev der første gang konstateret skimmelsvamp i skolens c-fløj, som rummer 0.-4. klasse og skolefritidsordning. Derfor blev de angrebne klasselokaler udsat for en større renovering og hovedrengøring tilbage i februar.
Siden har flere forældre oplevet, at deres børn fortsat har problemer med hovedpine. Nogle børn har også været plaget af gentagne tilfælde af halsbetændelse og andre luftvejsinfektioner, mens nogle enkelte har fået konstateret astma.
Det fik forælder Kirsten Henriksen til at kontakte Sundskolens ledelse, fordi hun var bange for, at der stadig kunne være skimmelsvamp på skolen - og som altså nu er konstateret.
Teknologisk Institut har dog konstateret, at omfanget ikke er så alvorligt, som da man første gang fandt skimmelsvamp på skolen.
Derfor har Teknologisk Institut ikke denne gang rådet skolen til at flytte eleverne væk fra den angrebne fløj. Skolens ledelse har dog flyttet en 4. klasse, da en elev er særligt overfølsom for svampen.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub