Annonce
Bolig og livsstil

Slå væggelusen ihjel før den kommer indenfor

Har du først fået væggelus inden for husets fire vægge, kan de være meget svære at komme af med igen. Foto: Smith Chetanachan/Colourbox/Free

Det er muligt at slå de irriterende insekter ihjel ved hjælp af vask eller frysning, men det skal gøres, inden du får dem inden for husmurene.

Når turen går hjemad efter en dejlig ferie, kan den desværre få en kedelig bismag, hvis du får en blind passager med i kufferten.

Væggelus er nemlig blevet et stigende problem i hele verden, og får du dem med indenfor, kan det blive en dyr fornøjelse at slippe af med dem igen.

Ifølge If Skadeforsikring kan behandling af hjemmet for væggelus nemlig løbe op i 50.000 kroner baseret på oplysninger fra Anticimex, som arbejder med skadedyrsbekæmpelse.

Derfor er det vigtigt ikke at få væggelusen med ind, og det arbejde begynder, så snart du rammer dørmåtten derhjemme. Det fortæller Karl-Martin Vagn Jensen, der er professor emeritus ved Aarhus Universitet.

- Når du kommer hjem, så lader du være med at gå ind. Stil i stedet kuffert og alt andet bagage udenfor, siger Karl-Martin Vagn Jensen.

Herefter bør du tage dit tøj af, tømme kufferten og smide alt tøj i vaskemaskinen med det samme. Det dræber nemlig væggelus i alle stadier.

Der kan dog være ting, som ikke må komme i vaskemaskinen.

- De ting kan i stedet gå i fryseren, og når du fryser dem, så skal de i hvert fald have mindst tre døgn, siger Karl-Martin Vagn Jensen og fortsætter:

- Væggelus tåler som sådan ikke frost i særlig mange timer, men det, man putter i fryseren, tager ofte lang tid, før det kommer ned på minus 18 grader. Det skal derfor have lang tid, før kulden kommer helt ind i kernen.

Det kan blandt andet være toilettasker og beautybokse, som skal i fryseren, da væggelusene nemt kan gemme sig her.

Når kufferten er tom, er det også vigtigt at få tjekket den ordentligt igennem. Det burde ikke svært, hvis der er tale om en kuffert med hård skal.

- Har du til gengæld brugt en sportstaske, så kan du også putte den ned i fryseren, hvis du har plads til det, siger Karl-Martin Vagn Jensen.

Har du været så uheldig at få væggelusene med inden for husets fire vægge, handler det om at få behandlet problemet så hurtigt som muligt.

Det fortæller Gert Andersen, teknisk ekspert hos Anticimex.

- Opdager man dem i tide, kan en dampbehandling med varme eller kulde i mange tilfælde være nok. Men har væggelusen været der længe og spredt sig til forskellige møblementer, så kan prisen godt løbe op, siger han.

Her kan det nemlig blive nødvendigt at tømme et helt rum og flytte alt ned i en frysecontainer.

Ifølge Gert Andersen opdager vi typisk væggelusene, når vi bliver bidt, og her er det meget forskelligt, hvordan vi reagerer. Kig efter bid på kroppen, som kan ligne myggestik - særligt efter du har sovet.

Spørger man professor Karl-Martin Vagn Jensen fra Aarhus Universitet, bør man ikke selv prøve at løse problemet. Væggelus er nemlig blevet resistente over for mange produkter, som man behandlede med tidligere.

- Har du derfor konstateret et væggelusproblem, skal du have fat i et professionelt firma. Det er ikke noget, du kan prøve at behandle selv med de ting, du kan købe i butikkerne, siger Karl-Martin Vagn Jensen.

/ritzau fokus/

  • Væggelus
    Har du først fået væggelus inden for husets fire vægge, kan de være meget svære at komme af med igen. Foto: Smith Chetanachan/Colourbox/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM