Annonce
Bolig og livsstil

Slut med rockmama: Nu er det Sanne der synger

Foto: Pressefoto

Når man har fire årtiers succes i musikbranchen bag sig, så har man sommetider brug for udfordringer og fornyelse. Det gælder også for Danmarks rockmama, Sanne Salomonsen.

Når foråret sætter ind, drager den erfarne sangerinde på turné. En af den slags, som hun ikke har været på i over 20 år. Den såkaldte "Hjem"-turné er nemlig en række akustiske koncerter, hvor Sanne Salomonsens gamle ballader bliver spillet i en ny fortolkning.

- Efter meget rock'n'roll, har jeg haft lyst til at prøve mig selv af. Så nu skal jeg ud og spille alle mine ballader - de langsomme sange, som jeg ikke har givet mig selv lov til at synge i mange år, fortæller Sanne Salomonsen til Newspaq, som har sat hele Danmarks rockmama i stævne på en regnfuld decemberdag.

For sangerinden gælder det blandt andet om at få lov at være nærværende med publikum.

- Det bliver ikke rockmama, det bliver Sanne, fortæller Sanne Salomonsen, og drager lynhurtigt en parallel til hvorfor turnéen hedder "Hjem".

- Når jeg får lov at gøre det intimt, er det meget mig, og så har jeg også sangen "Hjem", der handler om mig.

Turnéens navn er altså ikke kun opkaldt efter hitsinglen fra 2011. Det er også en beskrivelse af Sanne Salomonsens eget forhold til nogle af sine gamle sange.

Sangerinden vil gerne fortælle historier fra hele sin lange karriere, når hun drager ud. Derfor har hun udvalgt en række sange, som alle fortæller en historie. Hun vil for eksempel synge sange fra den allerførste plade i 1973 og berøre 1980'ernes samarbejde med Anne Linnet.

- Det var en fantastisk tid. Jeg synes, vi havde et fedt samarbejde. Vi lavede "Det er ikke det du siger" sammen, og den synger jeg ved koncerterne, fortæller Sanne Salomonsen og smiler stort.

Hun vil også minde publikum om sin tid i trioen "Cowgirls" med Lis Sørensen og Tamra Rosanes. Og så bliver det svært at undgå den hårde periode i hendes liv, hvor sygdom var altoverskyggende.

- Det var meningsløst, det der skete. Det var jo en arbejdsskade. Det var en blodkarssprængning i min hovedpulsåre, fordi jeg var så hæs. Jeg overanstrengte mig for meget, siger den snart 58-årige sangerinde.

Men med et gå-på-mod som kun få kan bryste sig af, har Sanne Salomonsen lagt den blodprop, hun fik i hjernen for snart otte år siden, helt bag sig. Og angsten for at stå på scenen er også for længst blevet overvundet.

Derfor kan publikum glæde sig til at høre sangen "Overgi'r mig langsomt", som netop handler om tiden på hospitalet og forholdet til sønnen Victor Ray. Den sang skal Sanne Salomonsen tage favntag med efter i flere år ikke at have følt, at hun var i stand til at synge den.

Sangeren Mads Langer fik i forbindelse med sin deltagelse i "Toppen af Poppen" sangen på alles læber, men Sanne Salomonsen selv har haft svært ved at holde tårerne tilbage, når hun skulle synge sangen.

Men nu føler hun sig klar til at prøve igen.

- Jeg sang den til Vild med dans i år, men der sluttede vi før jeg nåede til det stykke, hvor jeg plejer at bryde sammen, fortæller hun.

Sanne Salomonsen starter sin turné den 27. februar på Portalen i Greve og besøger i alt 34 steder frem til maj måned, hvorefter hun drager til Sverige, for at besøge yderligere fem-otte spillesteder i nabolandet.

Newspaq

  • Foto: Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM