Annonce
Bolig og livsstil

Studie: Du kan faktisk nedsætte dine cravings

Søde og fede sager er langtfra det eneste, der kan udløse dopamin i hjernen. Det gælder også fysisk aktivitet og sex. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Amerikanske forskere har set på, hvordan man reducerer sine cravings med små vaneændringer.

Lidt sødt i sofaen om aftenen kan være en lige så indgroet vane, som at børste tænder inden man skal sove.

Og hvis du tænker, at du umuligt kan komme af med lysten til skumbananer eller chips, så er der faktisk godt nyt.

Amerikanske forskere fra Louisiana State University har nemlig gennemtygget 28 aktuelle videnskabelige studier af cravings og har analyseret og sammenholdt resultaterne.

Og de har fundet ud af, at man kan reducere sine cravings - blandt andet ved at spise mindre af den pågældende fødevare.

Det billede genkender Helene Reinbach, som er lektor på Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet. Hun har blandt andet specialiseret sig i sensorik og appetit.

Hun forklarer, at hjernen belønner os med signalstoffet dopamin, når vi spiser fedt og sødt.

Trangen til lækre fede og søde fødevarer kan for nogle mennesker udvikle sig til en direkte craving - altså en tilbagevendende, voldsom og uimodståelig trang til en bestemt fødevare.

Det kan udvikle sig til en afhængighed af den dopamin, det udløser, når man for eksempel kværner chips eller chokolade.

- Hvis vi trapper langsomt ud af at spise meget sødt eller fedt, så kan vi blive mindre afhængige af det, forklarer hun.

Spiser man lidt chokolade, når man sidder i sofaen hver aften, kan man altså stille og roligt begynde at skære ned på antallet af dage.

En anden vigtig pointe knytter sig ikke til chokoladen, men til sofaen i ovenstående eksempel. For man craver ofte en bestemt fødevare i en bestemt situation, forklarer Helene Reinbach.

Og det handler om en af de helt tunge urkræfter: vanens magt.

Hvis man gennem længere tid har fået sammenkædet hyggelige sofatid med, at der skal en skål slik på bordet, så er det fuldstændig som Pavlovs hunde, der savlede, bare de hørte madklokken. Når du sætter dig i sofaen, får du lyst til slik.

Og der bliver man nødt til at gøre en aktiv indsats for at bryde vanen.

- Der findes vægttabsprogrammer, hvor man laver planer over, hvor man normalt falder i - og så aktivt får folk til at indarbejde nye rutiner, siger Helene Reinbach og nævner som eksempel:

- Det kan være, at man skal have en banan i tasken, når man arbejder sent, fordi man ellers går til slikautomaten.

Det amerikanske studie peger også på, at fysisk aktivitet faktisk kan øge vores cravings. Det kan der blandt andet være en psykologisk forklaring, fortæller Helene Reinbach.

- Mange studier viser, at vi har en kompensationsmekanisme. Så hvis vi for eksempel tager cyklen til arbejde eller tager trappen, kompenserer vi senere ved at forkæle os selv, siger hun.

Så efter en svedig time i træningscenteret eller en cykeltur hjem i hård modvind, kan vi helt ubevidst have behov for at give os selv et klap på skulderen.

Det er derfor en god idé at være bevidst om det, hvis man har sådan et mønster, så man ikke bare griber ud efter en sød belønning efter fitness.

/ritzau fokus/

  • Påstået sliksvindler skal for retten
    Søde og fede sager er langtfra det eneste, der kan udløse dopamin i hjernen. Det gælder også fysisk aktivitet og sex. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM