Annonce
Bolig og livsstil

Tag cyklen til gemt natur på de danske panoramaruter

De jyske panoramaruter bugter sig blandt andet gennem Nationalpark Vadehavet og Naturpark Vesterhavet. Foto: Visitdenmark (pressefoto)/Free

Det er blevet nemt at finde en cykelrute, der passer lige til ens humør - både i længde og tema. De 26 panoramaruter gemmer på masser af naturoplevelser.

Er I mest til rovfuglenes rige, kommandøren og kaskelotten, naturens skatkammer, i skovens grønne stilhed eller måske vikinger og vadehavet?

Det er bare nogle af temaerne for de 26 panoramaruter, der ligger som naturskønne sløjfer på de to lange nationale cykelruter Vestkystruten og den danske del af København-Berlin-cykelruten.

- Panoramaruterne er en anden måde at holde cykelferie på. De er typisk mellem 20 og 40 kilometer. Det er dagsture med forskellige temaer, som man kan give sig i kast med, fortæller Ole Peter Sørensen, som er bestyrelsesformand i Foreningen Dansk Cykelturisme.

16 af panoramaruterne ligger langs den jyske rute, og 10 af ruterne finder man på ruten, der snor sig langs kysten på Sjælland, Møn, Lolland og Falster.

Ruterne har hver deres tema, og nogle er oplagte for børnefamilier, fugleelskere eller dem, der vil prøve at plukke frokosten i det grønne.

Vil man på en oplevelsesrig familietur på Sjælland, kan man eksempelvis tage turen fra Feddet til Faxe, som har fået navnet fed, fjord og fossiler.

Her kan familien cykle gennem hedelandskabet, gå på jagt efter 65 millioner år gamle fossiler og se på vandfugle og trækfugle ved Præstø Fjord. Hvis man er heldig, kan man spotte en havørn.

I Jylland bugter den nationale rute sig langs Vestkysten, og panoramaruterne her kan blandt byde på oplevelser i Naturpark Vesterhavet og i Nationalpark Vadehavet.

På den 31 kilometer lange panoramarute med navnet kommandøren og kaskelotten på Rømø har man god udsigt over Nordsøen. Her cykler man forbi kommandørgårdene, et museum over hvalfangere og ser et enormt skelet af en kaskelothval helt tæt på.

Fordi ruterne ligger som ekstra sløjfer på de to nationale cykelruter, kan man også sagtens kombinere flere panoramaruter til en længere cykeltur, som man har lyst til, fortæller Ole Peter Sørensen.

Vil man gerne nøjes med en lidt kortere tur, er der dog også råd for det.

- De fleste af panoramaruterne er lavet, så man kan klippe dem over på midten og tage en tur på omkring 20 kilometer. Så de fleste kan gøre det, siger Ole Peter Sørensen og tilføjer:

- Det gælder om, at man sætter tempoet efter sin formåen og nyder det undervejs. Hold ind, og få en tår at drikke og noget at spise.

Fakta: Det skal du have med på cykelturen

- Pak mad og drikke, som kan nydes undervejs.

- Kort. Gerne både det digitale og et fysisk.

- Eventuelt lappegrej, så man kan ordne en punktering undervejs.

Kilde: Ole Peter Sørensen.

/ritzau fokus/

  • Cykeltur i Danmark
    De jyske panoramaruter bugter sig blandt andet gennem Nationalpark Vadehavet og Naturpark Vesterhavet. Foto: Visitdenmark (pressefoto)/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød