Annonce
Bolig og livsstil

Træn alderen i stå: Tre steder ældre skal sætte ind

Sundhedsstyrelsens anbefaling om at være fysisk aktiv i mindst 30 minutter om dagen gælder alle. Ældre over 65 år må dog gerne dele det op i mindre bidder af mindst 10 minutters varighed. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Særligt ældre skal være opmærksomme på at træne muskler, bevægelighed og balance. På den måde kan man fastholde styrke og fleksibilitet længere.

Med alderen kan bevægelserne blive lidt langsommere, overarmene lidt slappere, og det kniber måske også med at nå sine egne tæer.

Men selv om det tilsyneladende er naturens gang, så er der mange ting, man selv kan gøre for at nedsætte hastigheden.

Ældrekonsulent Lis Puggaard har været med til at udvikle Ældreforum, som guider til øvelser, der let kan integreres i hverdagen til gavn for kondition, muskler, balance og bevægelighed.

Her får du hendes råd til at sætte ind på tre afgørende områder.

1) Muskelstyrke

Sundhedsstyrelsens gængse anbefaling lyder på mindst 30 minutters fysisk aktivitet. Men når det kommer til ældre over 65, er der nogle tilføjelser.

Ud over at dyrke konditionstræning to gange om ugen i 20 minutter, anbefales det også at træne muskeltræning to gange ugentlig i 20 minutter.

- Der skal man træne, at musklerne bliver stærke, og at musklerne bevarer deres hurtighed.

- Stærke vil sige, at du skal løfte nogle ting med god belastning på. Så meget belastning, at du måske kun kan tage seks-otte gentagelser, fortæller Lis Puggaard.

Men det gælder altså ikke kun om at løfte tunge vægte stille og roligt op og ned. Man skal også blive ved med at træne, at man kan lave hurtige bevægelser for at bevare den evne.

- Hvis du nu sidder med noget tungt i hånden, som du skal løfte op til skulderen ved at bøje i albueleddet, så skal du også træne på en måde, så du skal have det så hurtigt som muligt op til skulderen - og så langsomt ned igen, forklarer hun.

2) Bevægelighed

Sundhedsstyrelsen har også en tilføjelse til ældre, der drejer sig om bevægelighed.

- Du skal træne din bevægelighed to gange 10 minutter om ugen, det vil sige træne din fleksibilitet, siger Lis Puggaard.

Hun synes dog ikke, at det er helt ambitiøst nok, ideelt set er det noget, man træner hver dag, tilføjer hun.

Man kan dyrke yoga eller pilates, eller man kan lave smidighedsøvelser derhjemme.

- Du kan stå med strakte ben og læne dig nedover, så du kan mærke, det strækker bag på benene. For skulderen kan man sætte en arm i en dørkarm, og så lige dreje let rundt, så man kan mærke, at det strammer foran på skulderen, forklarer Lis Puggaard.

3) Balanceevne

Sundhedsstyrelsens har sidste anbefaling specifikt målrettet ældre, som går på balance.

- Det skal man træne helst hver dag. Det kan være at stå på et ben, lukke øjnene og stå på et ben, det kan være at gå på en blød bund, en skovbund eller en springmadras, så man på den måde bliver udfordret på sin balance.

- Det kan også være, at når man taler i telefon, så rejser man sig op og står på et ben. Det kan være en måde at få det puttet ind i hverdagen, forklarer Lis Puggaard.

På Ældreforums hjemmeside er der endnu flere forslag til at integrere små hverdagsøvelser til at træne muskler, bevægelighed og balance.

/ritzau fokus/

  • RB PLUS/PFS Hvor gammel du føler dig påvirker kroppen
    Sundhedsstyrelsens anbefaling om at være fysisk aktiv i mindst 30 minutter om dagen gælder alle. Ældre over 65 år må dog gerne dele det op i mindre bidder af mindst 10 minutters varighed. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød