Annonce
Bolig og livsstil

Trump tror ikke Oprah vil udfordre ham ved præsidentvalg

Oprah Winfrey som den store taler ved uddelingen af Golden Globe-filmpriser søndag. Foto: Reuters/Lucy Nicholson

Jeg kender hende rigtig godt, men hun kan ikke vinde, siger Trump om tv-stjerne, der er blevet et varmt bud.

- Jeg kan lide Oprah, siger præsident Donald Trump, og tilføjer, at han kan slå hende, hvis hun stiller op som demokratisk præsidentkandidat.

Men han tror ikke på, at tv-vært og milliardær Oprah Winfrey vil stille op, fortæller han journalister under et møde i Det Hvide Hus med politikere fra Kongressen.

- Jeg kender hende rigtig godt, siger han.

Det er Oprahs passionerede tale under uddelingen af filmpriser ved Golden Globe søndag, som har udløst intense spekulationer om, at hun vil gå efter præsidentposten ved valget i 2020.

Det var en tale, hvor hun opfordrede kvinder og sorte til at gøre modstand mod overgreb.

Nogle demokrater, der stadig lider under Hillary Clintons chokerende nederlag til Trump i 2016, er brændt varm på idéen om Oprah som præsident.

De sociale medier er også eksploderet med spekulationer om hendes mulige fremtid som USA's leder.

Men der er ikke meget, som lige nu tyder på, at den 63-årige tv-stjerne ønsker jobbet.

- Jeg tror ikke på dette tidspunkt, at hun rent faktisk overvejer det, siger veninden Gayle King, der også er en kendt tv-personlighed.

- Jeg ved også efter i så mange år at have fulgt Oprahs show, at man altid har retten til at ændre mening, siger hun.

En række kommentatorer anbefaler at slå koldt vand i blodet. For det er ikke sikkert, at Det Demokratiske Parti eller landet som helhed er på jagt efter endnu en tv-stjerne oven på Trumps succes i 2016.

Trump blev også kendt over hele USA via tv. Det var gennem serien "The Apprentice" på NBC, hvor han blev berømt for ordene "Du er fyret", når han sparkede endnu en medarbejder ud af sine Trump-selskaber.

Oprah Winfrey har længe været forbundet med Det Demokratiske Parti. Hun førte intens kampagne for at få valgt Barack Obama som præsident i 2008 og har stadig et nært forhold til ham og konen Michelle.

Hendes show har været et af de mest populære i USA. Hun er blevet berømt på at kunne få både høj og lav til at tale ud om deres liv og genvordigheder.

Men hun har lige som Trump ikke nogen tidligere erfaring med politik.

  • 75th Golden Globe Awards - Photo Room - Beverly Hills
    Oprah Winfrey som den store taler ved uddelingen af Golden Globe-filmpriser søndag. Foto: Reuters/Lucy Nicholson
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det