Rygepauser på jobbet kan udvikle sig til en kampplads. Men hvordan undgår man konflikter om rygning? Det giver Dansk Erhverv og Djøf deres bud på her.
Siden rygeloven blev indført i 2007, har det på de fleste arbejdspladser været forbudt at ryge indenfor. Men det har ikke slukket alle konflikterne.
Ni procent af danske virksomheder oplever konflikter mellem ansatte på grund af rygning, viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv.
Konflikterne handler typisk om lugtgener, og at rygerne holder mange og lange pauser.
Den bedste hjælp til at undgå og løse konflikter mellem kolleger om rygning er, at arbejdspladsen har en nedskrevet rygepolitik.
- Når der opstår konflikter, er en væsentlig årsag, at man ikke har en rygepolitik, eller at den ikke er tilgængelig eller kommunikeret til medarbejderne, siger Tina Buch Olsson, chefkonsulent i Dansk Erhverv.
Derfor er en tilgængelig rygepolitik det allerførste skridt til en løsning.
- For så har lederen en ramme at kunne løse konflikten op imod. Så kan lederen se på, hvad uenigheden består i, og så kridte banen op ud fra den formulerede rygepolitik, siger hun.
Det handler også om, at der er nogle ordentlige faciliteter på arbejdspladsen, lyder det fra fagforeningen Djøf.
- Man skal sørge for, at der bliver stillet nogle faciliteter til rådighed, altså steder hvor man må ryge, som samtidig ikke generer ikkerygerne, siger Bella Lea Buono, chefkonsulent i Djøf's rådgivningscenter.
Det kan også være et rigtigt godt værktøj, at rygepolitikken er meget tydelig og detaljeret.
- Og være tydelig omkring hvor lang tid må en rygepause være, hvornår er man tilbage igen, og hvordan markerer man det i sin kalender, så kollegerne ved, hvornår man kan få fat i denne kollega igen, foreslår Bella Lea Buono.
- Lav politikker som er udførlige, og hvor der ikke er så meget op til fri fortolkning, så glider det lettere, siger hun.
Er der opstået en konflikt, hvor man er blevet irriteret på en rygende kollega, så skal man ifølge Tina Buch Olsson analysere sig ind til kernen. Hvad er det helt præcist, der er problemet?
- Er det, fordi jeg synes, at min kollega ikke er nok til stede på kontoret, og jeg derfor får problemer med at løse mine opgaver, eller er det, fordi det lugter af røg, når personen komme op efter en rygepause?
For så kan man være helt konkret, når man tager samtalen med den rygende kollega.
- Der er forskel på, om man siger, "jeg synes, du holder for mange pauser", eller man gør det faktuelt og siger, "jeg synes, det er et problem, at du holder så mange pauser, for det går ud over vores opgaveløsning, og du er her ikke, når jeg har brug for dig", siger Tina Buch Olsson.
Hun anbefaler, at man altid holder en respektfuld tone og undgår at gå efter personen.
Kan parterne ikke selv løse konflikten, må lederen træde til.
- Man må jo tage udgangspunkt i den rygepolitik, der er, og er der ikke nogen, så er det jo en god anledning til at få lavet en. Det er ledelsen, der sætter rammerne, og så skal det overholdes, siger Bella Lea Buono fra Djøf.
Fakta: Hvad ligger bag konflikten?
Man skal spørge sig selv, hvad konflikten kommer af.
- Er det en personkonflikt - fordi man ikke kan lide personen?
- Er det en værdikonflikt - fordi man ikke kan lide rygning?
- Er det en ressourcekonflikt - fordi man synes, man har en større arbejdsbyrde i forhold til rygeren?
- Er det en opgavekonflikt - fordi man synes, at man ikke kan løse sine opgaver, når kollegaen er væk.
Kilde: Tina Buch Olsson.
/ritzau fokus/
-
Cirka hver ottende virksomhed har røgfri arbejdstid, hvilket vil sige, at man hverken må ryge indenfor eller udenfor i arbejdstiden. Foto: Colourbox/Free
