Annonce
Bolig og livsstil

Vikingesang vinder melodigrandprix

Rasmussen vinder det danske melodigrandprix med "Higher Ground". Foto: Scanpix/Henning Bagger

Vinderen af Dansk Melodi Grand Prix er fundet. Sangeren Rasmussen skal repræsentere Danmark i Eurovision.

Når Eurovision i år løber af stablen, er det Rasmussen, der skal på scenen for Danmark med nummeret "Higher Ground" og prøve at sikre de rød-hvide farver en god placering.

Lørdag aften vandt han nemlig det danske melodigrandprix, og han er dermed sikret en billet til det internationale show.

Rasmussen, der lyder det borgerlige navn Jonas Flodager Rasmussen, var på forhånd spået en god chance af bookmakerne.

- Det er surrealistisk, for vildt, sindssygt! Jeg har lige vundet Dansk Melodi Grand Prix, det fatter jeg ikke lige nu i hvert fald, sagde han straks efter sejren.

Sangen er skrevet af de to svenske sangskrivere Niclas Arn og Karl Eurén og er inspireret af sagnet om vikingen Magnus Erlendsson. På scenen leverede Rasmussen en optræden med både vikingesejl, bølger og skumsprøjt.

I år var de 10 sange udvalgt af en såkaldt bidragsproducer fra DR. Men det var op til tv-seere og en jury bestående af fem melodigrandprixfans at bedømme, hvilke tre kunstnere der i første omgang skulle gå videre til en finale.

Her var det den kun 17-årige Anna Ritsmar, Rasmussen og den svenskfødte Albin Fredy, der vandt seernes gunst.

Dernæst stemte seerne og juryen igen mellem de tre sange, og her var det altså Rasmussen, der løb med sejren.

Showet, der havde Johannes Nymark og Annette Heick som værter, blev afholdt i Gigantium i Aalborg.

Ved grandprixet optrådte den tidligere Eurovision-vinder Conchita også med sit hit "Rise Like a Phoenix", som hun vandt med tilbage i 2014.

Trofæet blev overrakt af Anja Nissen, der repræsenterede Danmark ved sidste års Eurovision i Kijev i Ukraine med nummeret "Where I Am".

Eurovision Song Contest afholdes i år i Lissabon i Portugal. Landet sikrede sig sidste år sejren, da sangeren Salvador Sobral vandt med nummeret "Amar Pelos Doi".

Finalen i Det Europæiske Melodi Grand Prix finder sted lørdag den 12. maj. I ugen op til afholdes traditionen tro to semifinaler, og her skal Danmark dyste om en af de eftertragtede finalepladser.

Sidste år måtte Anja Nissen nøjes med en 20.-plads i Eurovision-finalen, og i årene før det lykkedes det hverken for Lighthouse X eller Anti Social Media at sikre sig en plads videre fra semifinalerne.

  • Generalprøve Dansk Melodi Grand Prix lørdag
    Rasmussen vinder det danske melodigrandprix med "Higher Ground". Foto: Scanpix/Henning Bagger
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Mads Pedersen på podiet i Nysted

112

Mand afgået ved døden efter alvorlig ulykke

Sport

Skuffende EM-start: Danmark smider føring

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

Mænd kørte væk fra brand: - Klart vores mistanke, at den er påsat

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Guldborgsund

Claus Meyer lykkelig: Slår dørene op i "sin elskede by"

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

Guldborgsund

Danmarks dyreste lokum? Lokal toiletbygning vurderet til flere millioner

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Formand går af: "Det sandede til i selvfedme og uforsonlighed"

Sport

Øv! Lokalt OL-håb misser EM-guld

Lokal nyt

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Sport

NFC smidt på sommerferie med våd klud i ansigtet

Lolland

Stor cykelfest i byen: Lukker flere veje lørdag

Vejret

Åh nej: Masser af regn på vej - frygter skybrud på Sydhavsøerne