At turde sætte ord på

At turde sætte ord på sine følelser, når man midt i livet rammes af en svær sygdom, er kun de færreste forundt, men Charlotte Kaisen fra Sundby Lolland er et lysende godt eksempel på, at netop ord langt ad vejen kan hjælpe en over på den anden side af frygten for døden og tilbage til livet.
Charlotte Kaisen fortalte forleden i Folketidende om sin kamp mod brystkræften ledsaget af hendes helt egne ord og følelser nedskrevet i hendes dagbog under hendes benhårde kemobehandling - hudløst ærligt og hudløst kærligt i forholdet til sine nærmeste - kernefamilien med mor og far og fire børn.

Hvert år rammes omkring 4.000 danske kvinder af brystkræft og hvert år dør cirka 1.300 af sygdommen. 47.000 kvinder lever med den.
Charlotte Kaisen er én af dem, og det er et prisværdigt modigt valg at stå frem offentligt og fortælle om de tanker og den frygt der fra dag et forfølger en, når diagnosen er stillet.

Hendes beretning er ikke bare tankevækkende. Den er smertende og rørende. Det er en stærk, men på mange måder også befriende beretning fra vort hverdagsliv, hvor vi alle balancerer på en linje mellem liv og død.

For den før så livsglade Charlotte Kaisen er det slut med bare at tage livet for givet. Livet har for hende fået en helt anden og meget stærkere betydning.
Det er en beretning, vi alle bør tage til os. Ikke bare de af os, hvis nære er i samme eller lignende svære forløb som Charlotte Kaisen, men også vennerne og omgivelserne.

Sygdommen lærte også Charlotte at skelne mellem de sande og de overfladiske venner.
Alt for mange har desværre vanskeligt ved at forholde sig til sygdom, og selv om kræft er en af de almindelige og meget omtalte sygdomme, så er der desværre alt for meget tabu forbundet med sygdommen.

Charlottes verden væltede, da diagnosen blev stillet. Hun blev tilbudt psykologhjælp, men valgte i stedet at skrive sig igennem sit livs krise ved at skrive dagbog.

Hun turde selv at sætte ord på. Det hjalp hende, og det kan også hjælpe andre, for ingen skal tro, at de er alene med frygten.

Og at Charlotte nu er så langt, at hun vil fortælle andre om, hvordan man forener det umulige med det utænkelige beviser både menneskelig styrke og overskud.

Smukt, Charlotte.