Annonce
Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederpanel og udtrykker Folketidendes holdning.
Debat

Den kristne brobygger

De fleste af vore kirker på Lolland-Falster og rundt om i landet er af ældre dato, men i Nykøbing F. ligger en yngre en af slagsen - Lindeskovkirken.

 På søndag kan den rigtige kirke sammen med dens sognepræst fejre 25-års-jubilæum, og det er en bemærkelsesværdig kirke og en bemærkelsesværdig præst.

Da planerne for kirken i sin tid blev, til var det et langt, sejt træk, men den daværende menighedsrådsformand Erik Møller Nielsen lagde stædigt og inderligt kursen for her skulle skabes et folkeligt rum med aktiviteter ugerne igennem og året rundt - ikke bare på søn- og helligdage.
Grundstenen til kirkebyggeriet blev lagt i 1983 med opførelsen af en fløj med konfirmandstuer, køkken og toilet. Først tre år senere kunne den rigtige kirke indvies.

Sognepræst Christian Bandak blev sat ved roret i kirkens skib, og han har holdt kursen lige siden og ikke mindst formået at stå for en kirke som udmærker sig ved at have en menighed, som opfattes og opfatter sig som et reelt kristent fællesskab.
 
Christian Bandak oplever ikke messefald. Ganske vist er kirken ikke fyldt til bristepunktet ved gudstjenesterne, men 80 kirkegængere er ikke usædvanligt.

I kirken og dens mødelokaler går venskab, fortrolighed, indhold og trivsel op i en højere enhed.
Det er ikke mindst Christian Bandaks fortjeneste, for som han sagde i et interview i Folketidende i går, har han gennem alle årene nydt at bygge bro mellem Guds verden og vores verden.
Der rammer han noget meget centralt, for er man troende har man Gud som sin støtte, men man har også brug for fællesskabet for at undgå ensomhed og komme videre i livet.

Præsten kan meget andet end at stå hævet over menigheden i sin kjole med hovedet båret oppe af præstekraven. Præsten kan andet end at formidle og forkynde Guds ord. Bandak og hans hjælpere i Lindeskovkirken har formået at samle børn, unge og ældre, Han har taget kampen op mod individualisme og egoisme, og tak for det. Det burde mange præster gøre ham efter - og de findes. Kirkerne burde i højere grad end nu være vor tids forsamlingshuse. Det er her, man kan finde trøst og samhørighed ikke bare ved højtiderne, men året rundt.

Den unge Lindeskovkirke har udviklet sig til at være en ægte brugskirke, og det var helt i den ånd den daværende menighedsrådsformand Erik Møller Nielsen forestillede sig den.
At den så oven i købet blev belønnet med en særdeles folkelig, aktiv og entusiastisk sognepræst blev en værdifuld sidegevinst.
 
Til lykke til Lindeskovkirken. Til lykke til Christian Bandak og ikke mindst til lykke til den trofaste menighed.

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Samfund

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

112

108 taget i fartkontroller - 18 får et klip

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM