Der var engang, hvor Danmark havde verdens stærkeste kvindelandshold i håndbold. Det var dengang, hvor Anja Andersen var en del af landsholdet.
Da Anja og de øvrige landsholdskoryfæer som vandt både OL-, VM og EM, sagde farvel og tak efter mange års veludført arbejde, begyndte nedturen for det danske kvindelandshold, som ikke har vundet medaljer siden OL-guldmedaljerne i 2004.
Men måske er landstræner Jan Pytlick i færd med at skabe et nyt, slagkraftigt landshold. Indtil videre har det danske kvindelandshold begejstret ved den aktuelle VM-slutrunde i Brasilien.
Og det er højst overraskende, fordi adskillige landsholdsspillere blev skadet før VM-turneringen. Flere af spillerne på det succesrige danske VM-hold var slet ikke tiltænkt en plads på holdet.
Blandt dem det nye stjernefrø, 19-årige Louise Burgaard fra Team Tvis Holstebro. Hun er kommet med på afbud fra en skadet Camilla Dalby, men er gået uimponeret til opgaverne og udviser en glæde ved bare at få lov til at være med.
Det samme gør sig gældende for de øvrige 15 danske VM-spillere - og her skal vi måske finde en af hemmelighederne bag den danske succes.
Det er muligt, at det danske kvindelandshold ikke har verdens største individualister. Men så har vi noget helt andet: Vi har et hold, som fighter og står sammen - både i med- og modgang.
Se bare på spillernes udstråling efter en målmandsredning, en tackling, bolderobring eller scoring. Og måden hvorpå pigerne på forsvarsfight og spilleglæde fik forvandlet de kroatiske stjerner til ordinære spillere, efter at kroaterne havde nedspillet Danmark de første ti minutter.
Lad endelig glæden fortsætte videre frem i turneringen, hvor det danske landshold efter fire gruppesejre allerede er kvalificeret til ottendedelsfinalen - uanset udfaldet af aftenens kamp mod Sverige.
Men hvorfor ikke vinde puljen, så vi mandag aften får en overkommelig ottendedelsfinale mod formentlig Japan, der efter alt at dømme slutter på fjerdepladsen i gruppe C?