Vi er på vej mod et samfund, hvor statens økonomi går forud for samfundets, folkets og menneskers trivsel og velfærd. Den politiske styringslogik i 2010’erne er større produktivitet for færre penge, koste hvad det vil af tab af trivsel, livskvalitet, social udfoldelse og demokratisk medbestemmelse. Tre eller fire ud af ti arbejder i den offentlige sektor, en udvikling, der peger på, at Vesten er ved at sande til i bureaukrati, selvtilstrækkelighed og frygt for fremtiden.
Europa er inde i en ond cirkel, for økonomien bliver dårligere og dårligere, jo større velfærdsstaterne bliver. Derfor vil nogle lande falde fra i de kommende årtiers udvikling.
Man ødelægger den sociale sammenhæng, når velfærdsstaten pustes større og man skruer skatterne op for at finansiere den. Derfor må danskerne tage et opgør med den statsliggørelse og passivisering, der omfavner danskerne gennem velfærdsstaten, og spørge sig selv, om man tror på centralisering eller decentralisering/ ikke rød og eller blå. Danmark er rykket fra at være meget decentralt ( 60 erne) til at blive et meget centralistisk samfund.
Decentrale samfund virker, og passer historisk til den danske arv og kultur, hvor skandinaverne styrede sig selv i små samfund.