Lad os starte med at slå fast, at der ikke er nogen navngivne personer eller myndigheder, der kan drages direkte ansvarlige for de store mængder regn, der er væltet ned over Sydhavsøerne i juli og august. Det er ikke nogens skyld, og der er ikke noget at gøre ved det.
Til gengæld peger meget på, at der i slipstrømmen af de omfattende oversvømmelser skal findes et stort medansvar hos både lands- og lokalpolitikere for, at oversvømmelserne har ramt så hårdt. Det er miljøpolitikkens konsekvenser, vi nu er vidne til.
En større gruppe landmænd er på vej med et sagsanlæg og efterfølgende erstatningskrav i mange millioner kroners størrelsen mod Guldborgsund Kommune for at være medansvarlig for at oversvømmelser af uhøstede kornmarker har givet landmændene store økonomiske tab
Skurken er den manglende vedligeholdelse af vandløb og afledningskanaler, hvis eneste formål er, at transportere vandet væk fra markerne og de omkringliggende arealer. På både Lolland og Falster er en lang række landmænd ramt meget hårdt. Store arealer med uhøstet korn står under vand, og må anses for tabt. Og deres anklage er hård: Det er den manglede vedligeholdelse af vandløbene, der er den skyldige.
Stridens kerne er hvad vandløbene skal bruges til. Er det tekniske anlæg, der er beregnet til at opsamle og udlede regnvand for at undgå oversvømmelser? Eller er det miljøbevarende anlæg, hvor der skal tages et særligt hensyn til flora og fauna langs vandløbet, og at der helst kun skal gribes ind, når det er gået helt galt?
Er småfisk, frøer og planter vigtigere end afvanding af landbrugsarealer, sommerhuse og boligområder? Er det vigtigere, at landets mere end 7.000 kilometer vandløb får lov til at gro til og lade naturen overtage end at vi kan dyrke landbrug og bo i lavere liggende områder?
Det kan virke sådan – og det er helt galt. Først nu, hvor det er gået helt galt, er der igen kommet fokus på vigtigheden af landets vandløb som afvandingskanaler – eller naturens ”tagrender”, der leder den overskydende regn væk, når det har regnet mere eller ved forårets tøbrud.
Oversvømmelserne dokumenterer med al tydelighed, at der er behov for et opgør med den nuværende miljøpolitik. Miljøkravene er gået for vidt og går ud over borgerne og de værdier, vi alle er afhængige af.
