Det såkaldte Folkemøde 2011 i Allinge på Bornholm blev en succes – i hvert fald set fra klippeøen. Mødet trak jo en sværm af toppolitikere og mange ganske almindelige mennesker til øen under stor pressebevågenhed – og det nordbornholmske handelsliv har ganske givet lige som hoteller og restaurationer haft nogle kronede dage som forsmag på turistsæsonen.
Sådan et arrangement kunne mange andre områder i landet naturligvis ønske sig at huse, og i nogle egne har man sikkert vejret morgenluft, da partiformand Pia Kjærsgaard (DF) var ude med et forslag om fremover at henlægge folkemøderne til andre og skiftende steder i landet. Det ville for eksempel helt klart være en appelsin i turbanen, hvis en så stor begivenhed på et tidspunkt blev henlagt til Lolland eller Falster, og hele landets opmærksomhed ville være rettet mod os i nogle dage.
Men bør man ikke lade bornholmerne havde deres gode ide for sig selv? I stedet for at kopiere det unikke arrangement, som Bornholms Regionskommune og Team Bornholm byggede op på rekordtid, inspireret af de svenske folkemøder på Gotland, ville det være kærkomment, hvis nogen barslede med en tilsvarende god og original idé, som kunne realiseres her i landsdelen.
Altså en idé og et koncept til et stor, attraktivt landsdækkende arrangement, der kunne bidrage til at forbedre landsdelens image yderligere, gøre noget ved udkantsmindreværdet og stimulere ”guldkantfølelsen”. Det kunne være en begivenhed i relation til den kommende Femern Bælt-forbindelse, en slags overbygning på for eksempel kulturfestivalen Lys over Lolland og/eller Sydhavsøernes Frugtfestival, som kunne trække både deltagere og publikum fra hele landet. Eller måske et grænseoverskridende dansk-tysk arrangement.
Men for at matche Folkemødet på Bornholm drejer det sig om at udvikle noget helt nyt og unikt i det helt store format. Bør man ikke være så optimistiske at tro, at ideen dukker op en skønne dag?