Magter kommunerne den store opgave, det er at føre tilsyn med anbringelsessteder for udsatte børn? Det spørgsmål er der mange, der har stillet efter den seneste tids afsløringer af sager om plejefamiliers mishandling af børn. Og nu stiller socialminister Benedikte Kiær (K) det samme spørgsmål samtidig med, at hun i samarbejde med Børnerådet indleder en undersøgelse af, hvordan det kommunale tilsyn udføres.
Det er sagen fra Mern på Sydsjælland, hvor der er rejst tiltale mod en plejefamilie for vanrøgt, vold og frihedsberøvelse, og hvor Vordingborg Kommune kun gennemførte et enkelt kontrolbesøg i en tre-årig periode, der er den direkte anledning til socialministerens reaktion. Men det spiller også ind, at der på det seneste har været andre grove sager, blandt andre den såkaldte Brønderslev-sag, hvor også Lolland Kommune var involveret.
Lolland Kommune har som bekendt frikendt sig selv, selv om Ankestyrelsen har givet kommunen det økonomiske million ene-ansvar, fordi plejefamilien under opholdet på Lolland ikke blev fulgt tæt nok af kommunen. Med andre ord: Tilsynet har ikke været optimalt. Det har ført til selvransagelse i kommunen, men det er ikke tilstrækkeligt, og undersøgelsen bringer atter Lolland i fokus.
På baggrund af de overfor nævnte sager konstaterer socialministeren, at der må være noget grundlæggende galt med kommunernes måde at tjekke plejefamilier på, og spørgsmålet er da også på forhånd, om kommunerne mister tilsynet, når undersøgelsens resultat foreligger i løbet af nogle måneder.
Hvis resultatet alligevel skulle blive, at tilsynet fortsat skal være kommunernes ansvar, er man lige vidt, især hvis der ikke ændres på fremgangsmåden, så kontrolbesøg kun kan finde sted efter forudgående aftale med plejefamilien.
Så ministeren bør lytte til Børnerådet og Dansk Socialrådgiverforening, der har foreslået, at kontrolbesøg skal være uanmeldte. Det er formentlig den eneste måde, hvorpå suspekte plejefamilier kan afsløres.
Plejefamiliernes landsforening kan i øvrigt ikke se noget odiøst i uanmeldte kontrolbesøg, hvor de allerfleste plejefamilier har ikke noget at skjule. Uanmeldte kontrol besøg bør være en del af løsningen, og man kunne samtidig også vælge at overlade tilsynet til for eksempel regionerne - og så i øvrigt håbe på, at vi har set de sidste rystende sager om overgreb på børn i plejefamilier.