Der findes to former for valgflæsk - altså løfter afgivet i en valgkamp med det formål at hente ekstra stemmer. Der findes troværdigt valgflæsk, hvor løftet som sådan er realistiske, og der er en vis sandsynlighed for at løftet kan indfries. Der findes også utroværdigt valgflæsk, og det er kendetegnet ved, at det lugter langt væk af overbudspolitik, der aldrig har kinamands chance for at blive til noget. Den der afgiver løftet ved det godt, men tager chancen alligevel. Alle kneb gælder for at narre vælgerne.
Sådan er det med Kristendemokraternes mand på tinge Per Ørum Jørgensen. Han kæmper en desperat kamp for at få partiet over spærregrænsen, og dermed genvalg til hans eget kandidatur. Udviklingen i paritets tilslutning er som en flad linje: Der sker ikke noget som helst.
Onsdag forsøgte Per Ørum Jørgensen at sparke liv i den “flade linje” ved at stille ultimative krav til den borgerlige blok, hvis han skal støtte dem efter valget. Kravet er - set med lokale øjne - meget sympatisk og noget vi godt kunne tænke os blev virkelighed. Kristendemokraterne præsenterede onsdag deres valgoplæg med et overraskende budskab om, at de er parate til at droppe støtten til statsminister Lars Løkke Rasmussen og i stedet pege på Helle Thorning-Schmidt. Partiet har et ultimativt krav om seks nye akutmodtagelser, der blandt andet skal forhindre, at borgere i Vestjylland fra 2020 vil få 90 kilometer til nærmeste skadestue på supersygehuset i Gødstrup. Han foreslår derfor seks nye lokale akutmodtagelser og fødeafdelinger i Holstebro, Svendborg, Kalundborg, Næstved, Helsingør og Nakskov.
Et kontant valgløfte, som kun kan bifaldes. Men det er og bliver utroværdigt valgflæsk, der kommer fra et parti og en kandidat, der er desperate efter at blive valgt. Selv hvis det usandsynlige skulle ske, og Per Ørum Jørgensen bliver valgt, har forslaget ikke en chance for at blive til noget.
Det er utroværdigt af Per Ørum Jørgensen, og han skulle øve sig mere i, at kunne tælle til 90 for at gøre sig i dansk politik. Ultimative krav har vist sig at give bagslag. Sådan har det været før med Per Ørum Jørgensen, når har han stillet ultimative krav. Kort tid efter falder han alligevel til patten, og laver aftaler med VKO blokken uden at have fået noget for det rent politisk.
Kravet om et akutsygehus i Nakskov for at støtte Lars Løkke Rasmussen som statsminister er en omgang utroværdigt valgflæsk.