Min dybeste sympati for Villy Søvndahl og hans hustru.
Det er ikke en rar oplevelse at blive ramt af en blodprop i hjertet, endnu værre er
følgevirkningerne, som kommer bag på alle.
Jeg er i samme situation som Villy, fik en blodprop i hjertet Grundlovsdag i år, men da jeg bor på Lolland, gik der 3 døgn før jeg kom under professionel behandling, med ballonudvidelse m.m., hvilket betyder at min chance for overlevelse, eller bare et tåleligt liv er væsentligt reduceret.
Min hustru har haft 2 blodpropper i hjernen og behøver støtte i mange af de daglige gøremål, hvilket jeg er ene om at give hende.
Ikke desto mindre skal jeg belastes med, møder på arbejdsformidlingen en gang om måneden, samt bebudet kontakt til min læge, uagtet at jeg er i arbejde, bare på nedsat tid.
Hvor mange gange er Villy blevet indkaldt til opfølgningssamtale på hans lokale Jobcenter?
Hvor mange gange er Villy blevet afkrævet udtalelser fra hans læge?
Hvorfor er min blodprop, noget som de fleste kommer over i løbet af ganske kort tid, (ifølge min kontaktperson på Jobcenteret)? når man som V.I.P kan opnå nærmest kultstatus, ved at meddele den ganske befolkning , at nu stopper man med alt arbejde efter bare 2 måneders sygefravær, med samme diagnose?
Jeg er ikke bare vred over den forskelsbehandling der åbenbart sker, jeg er rasende!
Med HJERTELIG hilsen
Tom Rasmussen
Fuglsevej 11
4960 Holeby