DØLLEFJELDE: - Det var enormt festligt. Alle var bare i supergodt humør. Og der blev festet godt igennem på kryds og tværs af bordene. Det var én stor fest for os alle.
Sådan lød det efter lørdagens damefrokost på Dølle fra en af festens nye deltagere, Marie Hansen, der deltog sammen med en større gruppe af veninder.
Marie HansenDet var min første damefrokost, men bestemt ikke den sidste.
- Det var min første damefrokost, men bestemt ikke den sidste, siger Marie Hansen.
En af de mere erfarne damefrokost-deltagere, Line Borre, glædede sig over, at damefrokosten nu er tilbage for fuld skrue efter et par år med corona-udfordringer.
- Der blev bare festet igennem, og dem, der står for arrangementet, har bare så meget styr på det, lød det efter damefrokosten fra Line Borre, der sammen med veninderne fortsatte festen andre steder på markedspladsen.
Louise Hansen har deltaget i damefrokosten omkring 15 gange tidligere - og to gange har hun vundet prisen ”årets hat”. Og i år løb hun atter med den fornemme pris for sin kreative hovedbeklædning - et hjemmelavet akvarium fyldt med fisk på vej til damefrokost.
- Fedt at vinde, og fedt at være en del af damefrokosten med den gode stemning. Nu skal jeg sammen med min veninde videre ud og høre noget musik, inden vi vender næsen hjemover, lød det fra en glad Louise Hansen, da damefrokosten var ovre.
Se mange flere billeder på www.folketidende.dk