Danske 80'er og 90'er hitmagere i fusion på Dølle

Moonjam og Back to Back er gået sammen om en fælles turné, der blandt andet tager dem forbi Dølle. PR-foto

De er kendt for sange som "Gennem ild og vand" og "Jonathan". Nu kan to af 80'ernes og 90'ernes store navne på den danske musikscene opleves sammen på Dølle.

Offentliggjort Sidst opdateret

"Østen for solen", "Gennem ild og vand" og sangen om "Jonathan" - ham, der ingen venner har og lever for sig selv. Det er blot nogle af de sange, som mange måske husker Moonjam og Back to Back for.

Og nu kan man opleve begge bands sammen på scenen på Dølle.

Moonjam og Back to Back har nemlig besluttet at fusionere og tage på turné sammen i år - og det bringer dem altså også forbi markedspladsen ved Døllefjelde.

Under overskriften "Alle sangene kommer med" rejser Morten Remar og Nis Bøgvad fra Back to Back sammen med brødrene Kærså og resten af Moonjam-holdet rundt i landet og spiller op til fest.

Fredag 2. maj klokken 20 spiller de i Markedsteltet på Dølle.